Skiferie i Vallåsen (Sverige)


Vallåsen ligger kun to timers kørsel fra København og er derfor perfekt destination for en endagstur eller en weekendtur, hvis skiabstinenserne skal stilles eller der skal varmes op til årets større skiferie. På trods af sin sydlige placering behøver man ikke bekymre sig om, om Vallåsen nu også har fået sne nok til skiløb. Vallåsen har nemlig investeret i en såkaldt snefabrik, der hvert år er med til at sikre, at der altid er optimale sneforhold på områdets pister. Med Læs mere

Pistekort
Webcams
Snemeldinger og vejr

Fakta om Vallåsen
8 pister i alt
3 km grøn
4 km blå
1 km rød

Lifter: 7 stk. / 7.200 pers/time

Slæbelifter: 5
Stolelifter: 2

Mere skiløb end du tror

Selvom Vallåsen kun ligger et stenkast fra Danmark og der, derfor af gode grunde ikke er de største bjerge, så må man ikke kimse af det Sydsvenske område. Det ydmyge område har en faldhøjde på 145 meter, som er yderst godt udnyttet. Man finder i området hele 10 pister fordelt på grønne, blå og en enkelt rød piste. Heraf er hele 6 pister belyst, og giver mulighed for at forlænge dagen på pisterne med aftenskiløb frem til klokken 21:00. Derudover findes der to funparker, hvoraf en er specifikt lavet til at familiens mindste medlemmer også kan prøve kræfter med freestyle. Området indeholder ligeledes 6 lifter, hvoraf en stolelift kører hele vejen fra bunden til toppen, så det er nemt, hurtigt og bekvemt at komme ud på ski.

Skiskolen står klar

Vallåsen er det oplagte sted at teste skiløbet af hos nybegyndere eller børn, men det er ikke altid let at skulle lære fra sig til sine nærmeste. Men frygt ej, Vallåsen har en skiskole, som tilbyder undervisning af både børn og voksne uanset niveau. Det er desuden både muligt at tage undervisning som del af en gruppe og privatlektioner, og så må man ikke glemme, at Vallåsen blot er et stenkast fra Danmark, så sprogbarrieren skal man heller ikke være så bekymret for.
Vil man prøve kræfter med andet end blot alpint skiløb, så kan man give sig i kast med fire langrendsspor i området. De er alle kategoriseret som begyndervenlige grønne eller blå spor, og er alle ligeledes belyste, så de både kan anvendes om dagen og om aftenen.

Kørselsvejledning til Vallåsen: København via Øresundsbroen

Tag Øresundsbroen mod Malmö, følg motorvejen E6 nordpå mod Göteborg til Båsted. Herfra følges vej 115 mod Våxtorp. Når Våxtorp er nået, så skiltes der til skianlægget resten af vejen.

Kørselsvejledning til Vallåsen: København via Helsingør

Kør i retning mod nord af E47 E55 mod Helsingør. Fra Helsingør tages Scandlines færgen til Helsingborg. Følg skiltene mod E4 E6. Kør i retning mod nord ad E6 mod Göteborg. Kør fra ved trafikplads Östra Karup vej 115 Båstad Våxtorp. Herefter er der skilte mod skianlægget resten af vejen.

Billeder og video fra Vallåsen


Brugernes anmeldelser af Vallåsen

Skiterræn
3,17
Liftsystem
3,23
Afterski
2,04
Byen
2,11
Børnevenlighed
4,00
Begyndervenlighed
3,00
Prisniveau
2,00
Offpiste
1,00
Vallåsen har en samlet score på 2,57 stjerner ud af 5. Baseret på 53 anmeldelser.
Skiskole? - Anmeldt d. 10/02 2018 16:21 - Oprettet af Bente Christensen

Hej Vi er 2 voksne og en dreng på 8, som påtænker en tur til Valåsen!Er der mulighed for skiskole for os alle? Er det muligt at finde en overnatning, hvis nu vi ønsker en ekstra dag i sneen?Venligst Bente Læs mere

Vallåsen en fed destination for en 1 dags tur - Anmeldt d. 09/12 2010 10:46 - Oprettet af Peter Chr. Hansen

Jeg har sidste år været i vallåsen 5 gange på 1 dags ture. Vi valgte dog at købe vore udstyr og i sær til vores søn på 5 år. udstyret er hurtigt betalt. 350 for skistøvler på tilbud i Stadium. 700 kr. for ski på tilbud og kunne bruge det i 2 år så der skal ikke mange ture til Læs mere

God tur - Anmeldt d. 08/03 2010 07:28 - Oprettet af Katarina Gram

Vi kom til Vallåsen en tirsdag i uge 9, det var rigtigt dejligt, vi havde booket hjemmefra og da vi kom kl. 09.15 trak vi vore br. til booking-udleveringen, og der var kun 2 numre foran os.Der var ikke så mange på bakkerne, man kørte bare lige ned til liften og fik plads med det samme.Det kan Læs mere

Indlæs flere anmeldelser

Snemeldinger og vejr

Lørdag
Skyet
Skyet
6ºC
-9ºC
1,0 mm
4,0 m/s
sydvest
Søndag
Skyet
Skyet
5ºC
6ºC
0,3 mm
3,2 m/s
sydvest
Mandag
Skyet
Skyet
4ºC
3ºC
0,0 mm
0,5 m/s
øst-sydøst
Tirsdag
Skyet
Skyet
3ºC
2ºC
0,0 mm
2,0 m/s
syd-sydvest

Derfor bør du tage en weekendtur på skirejse til Vallåsen

Vallåsen i Sverige er af flere årsager en oplagt skiferie destination for børnefamilien. Vallåsen har det hele, og det er som beskrevet meget let at komme dertil, hvorfor I ikke behøver at sætte ugevis af til en skiferie i Vallåsen. Nogle vælger at tage frem og tilbage på weekendbasis vinteren over - og på den måde at give børnene de absolut bedste vilkår for at lære at stå på ski.

Ski på børnenes præmisser

Vallåsen er i sandhed børnenes skiferie. Køreturen er kort, vejret er som vi kender det, og skiskolen har særligt fokus på de små. Sproget er ikke så langt fra det danske, at det føles som en barriere - og ofte er der dansktalende instruktører ansat på skolen. Ja, der er mange grunde til, at Vallåsen er danske børns favorit.

I Vallåsen kan børnene stå på ski, lege, drikke varm chokolade og hygge med familien Der er desuden gode chancer for at møde nye venner, da mange danske familier ynder at tage på weekendture til Vallåsen.

Lad teenageren prøve kræfter med at tage på skirejse til Vallåsen selv

Første gang teenageren vil på skiferie med vennerne, er det helt normalt at man som forældre bliver en anelse utryg ved at slippe dem løs på egen hånd. Et godt kompromis her kunne være Vallåsen, hvor de unge kan tage afsted for en weekend, opleve hvad det vil sige - og hvad det kræver - at være på skirejse uden voksne, men uden at være længere væk end at det stadig er trygt.

Her kan de i trygge omgivelser og tæt på hjemmet slå sig løs på pisterne om dagen, og til afterski om aftenen.

Skiferie i Vallåsen - også for de voksne

Udover at have gode forhold for børn og unge, så er der selvfølgelig også alle forudsætninger for, at de voksne kan få en god tur til Vallåsen.

For parret, der gerne vil lære at stå på ski, eller for familien, der skal tage stilling til, om en længere og større skirejse kan komme på tale, er Vallåsen et oplagt sted at tage hen.

Vallåsen har hvad I skal bruge for at få en hyggelig tur, og er et velvalgt emne til en endagstur eller et weekendophold. Stedet henvender sig til alle, men først og fremmest børn og nybegyndere, og det er derfor et trygt sted at starte op, hvis man ønsker at prøve kræfter med skisporten.


Artikler om skiferie til Vallåsen

5 ting du måske ikke vidste om Vallåsen

Større snesikkerhed i Vallåsen

Endagsskiløb i Vallåsen


Kort over Vallåsen

Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Vallåsen. Klik på nålene for mere info. Der er 110 km fra København til Vallåsen.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen