Skiferie i Stöten (Sverige)

Rejsebureauer til Stöten: Alltime Travel, FJÄLLFERIE, Skiferie.dk, SnowTours.dk, Sunweb

Stöten ligger 40 kilometer nord for Sälen og blot få kilometer fra grænsen mellem Norge og Sverige. Området ses som en del af Sälen og er dermed det nordligste af skiområderne i Sälen fjeldet. Det nærmeste af de øvrige områder i Sälen er Hundfjället, som ligger cirka 20 kilometer, før man ankommer til Stöten.

Pistekort
Webcams
Snemeldinger og vejr
Rejsebureauer

Fakta om Stöten
Skiområdet: 483-848 m.o.h.
Byen: 483 m.o.h.

40 pister i alt
18 stk.
12 stk.
5 stk.
5 stk.

Lifter: 21 stk. / 18.000 pers/time

Slæbelifter: 18
Stolelifter: 2

Skiløb i Stöten

Skiområdet i Stöten er til dels opdelt efter niveau, så man nemt kan finde den del af skiområdet, som passer til sine præferencer. Med udgangspunkt fra Soltorget, som findes længst til venstre på pistekortet, udgår de nemmeste pister. Er man til de sværere af slagsen, skal man kigge længere til højre, hvor man fra Skidtorget kan drage til tops mod sorte og røde udfordringer. Mellem de to områder findes Stötentorget, som er et godt samlingssted med udsigt op til pisten, der bærer navnet World Cup. Den totale faldhøjde i området er 370 meter.

Tirsdag og fredag er der mulighed for at stå på ski før alle andre. Der er nemlig morgenskiløb fra klokken 07:30 til 09:00 på World Cup bakken. Der betales separat for liftkort til dette. Der er ligeledes aftenskiløb onsdag og lørdag på World Cup bakken med tændte projektører, der giver mulighed for at forlænge skidagen.

Meget familievenligt

I Stöten er der virkelig mange børneaktiviteter både med og uden ski. Der er blandt andet to børneområder med lift, så børnene trygt kan pørve kræfter med skiløbet. Man kan også melde sine børn ind i Vargklubben, hvor de kan komme på skattejagt, se film eller tage til børneafterski med områdets bløde ulvemaskot. Der findes også forskellige oplevelser ude i naturen, hvor man kan prøve hundeslædekørsel eller en tur på snescooter.

Søger man lidt udfordringer eller eventyr på ski, så findes der i området flere funparker og skicrossbane. Særligt kan pisterne Vargys äventyrsbana og Mormors störtlopp anbefales til hele familien.

Forældreliftkort

Stöten er velegnet til børnefamilier, og har man så små børn, at kun én voksen kan komme på ski ad gangen, så har man mulighed for at købe det såkaldte forældreliftkort. Det er et liftkort, der kan deles af to voksne, og dermed kan der spares lidt penge i forhold til at skulle købe to liftkort, som alligevel ikke vil blive brugt fuldt ud.

Nemt og hurigt på ski

En af Stötens fordele er, at området kun ligger 840 kilometer fra København eller 590 kilometer fra Frederikshavn. Det betyder, at køreturen på skiferie er væsentligt kortere end ved eksempelvis at køre til Sydeuropa. Er man ikke så meget til at køre selv, så kan man også komme endnu hurtigere frem ved at tage et fly direkte til Scandinavian Mountains Airport, som kun ligger knap 25 minutter fra Stöten.
En anden bonus ved Stöten er, at byen er indrettet bekvemt i den forstand, at uanset hvor man bor, så er der kort til en slæbelift, som fører direkte til et af skiområdets tre torv og videre op på fjeldet.

Udvalgte skirejser fra Stöten

Søg efter skirejser

Stöten Ski Hotel - 2-4 personer

Stöten Ski Hotel har en perfekt placering midt på Stötentorget lige ved pisten og i centrum af alle aktiviteter. Ved hotellet er der restaurant Brasseriet som serverer både morgenmad, frokost og aftenmiddag. Her er også bar, after-ski og natklub samt supermarked ICA. Modsat på torvet finder du Vattufjäll bygningen med swimmingpool, spa, fitnessrum og bowling samt skiudlejning og Vargys Take Away restaurant. Hotellets gæster har adgang til fælles sauna og skirum. Stöten Ski Hotel tilbyder værelser alle med wc/douche og Læs mere

Stöten Mitt

Lejlighederne i Stöten Mitt ligger lige ved foden af bakken nær restaurant, reception og lige til pisterne. Her er alt lige uden for døren, hvilket gør dem perfekte for jer, der vil bo med kort afstand til alt. Fra lejlighederne er det muligt at gå til skiskolerne og badelandet "Vattufjäll". Ydermere findes en sjov kælkebakke neden for bygningen nærmest dalen.

Stöten Ski Hotel (Best Western)

Best Western Stöten Ski Hotel er din perfekte base til en mindeværdig skiferie i Sverige. Nyd skiløb på snefyldte pister, hyggelige aftener foran pejsen og den ultimative vinterfølelse. Best Western Stöten Ski Hotel ligger lige ved pisterne, har komfortable værelser og en lækker morgenbuffet og tilbyder alt, hvad du har brug for til en ubekymret ferie. Efter en dag på pisterne kan du slappe af i saunaen, nyde et velsmagende måltid i restauranten eller have en sjov afterski i baren Læs mere

Billeder og video fra Stöten


Brugernes anmeldelser af Stöten

Skiterræn
4,17
Liftsystem
3,66
Afterski
3,29
Byen
3,47
Børnevenlighed
4,50
Begyndervenlighed
4,50
Prisniveau
4,00
Offpiste
4,00
Stöten har en samlet score på 3,95 stjerner ud af 5. Baseret på 59 anmeldelser.
I Stöten er præcis så lille som forventet - Anmeldt d. 01/01 2022 10:11 - Oprettet af Lena Sørensen

Jul/nytår 2021 - I Stöten er præcis så lille som forventet - jeg siger ikke at Stöten er dårlig, eller uden udfordringer, Stöten er blot ikke hvad jeg ønsker af skiferie. Naturlig sne har pt været mangelvare i år, derfor er toppen uanset piste niveau pænt meget iset når klokken rammer kl 13:00 ish. Dette rettes forhåbentlig op senere. Der Læs mere

2 nye superhurtige stolelifter. - Anmeldt d. 02/03 2018 13:52 - Oprettet af Gyda Duelund Nielsen

Vi er har været i Stöten gennem snart 20 år. Fra børnene var halvstore til nu, hvor det ældste barnebarn er med. Der er både udfordringer til de vovede på bakkerne ved Skitorvet - det tidligere Brantatorvet til lange hyggepister ved Soltorvet. Der er nu 2 nye 6-personers lifter, som er hurtige og komfortable. Vi har været på ski i Læs mere

Mange mennesker i uge 7 - Anmeldt d. 27/09 2015 19:40 - Oprettet af Kirsten Dahl

HejEr der nogen der har erfaring med Stöten i uge 7 (skolernes vinterferie i DK)? Læs mere

Indlæs flere anmeldelser

Snemeldinger og vejr

Lørdag
Skyet
Skyet
-3ºC
-5ºC
0,2 mm
1,2 m/s
sydøst
Søndag
Skyet
Skyet
1ºC
0ºC
0,0 mm
1,5 m/s
syd
Mandag
Skyet
Skyet
-1ºC
-3ºC
0,0 mm
1,4 m/s
nord-nordvest
Tirsdag
Skyet
Skyet
-4ºC
-10ºC
0,0 mm
2,8 m/s
syd-sydvest

Derfor skal du tage på skiferie i Stöten

Skiferie i Stöten er en fremragende destination, hvis du rejser med familien eller er nybegynder - men også hvis du bare vil have en afslappende ferie! Det børnevenlige område har masser af pister, men giver dig også mulighed for at komme ud og stå på ski i mørket.

Stöten ligger et godt stykke oppe i Sverige, men ikke så langt oppe, at omgivelserne bliver fjendtlige. Du får den perfekte balance mellem sne og rolig ferie, så du kan fokusere på at dyrke sport og være sammen med din familie eller dine venner.

Det smukke område er perfekt til dig, der ikke begår sig så godt på tysk, eller som vil have en skiferie i lidt lavere højder. Stöten selv ligger nemlig "kun" 850 meter over havets overflade, og selvom det er et forholdsvis lille område, ser vi det ikke som en ulempe.

På din skiferie i Stöten bliver du nemlig hurtigere bekendt med området, så du ikke skal være så forsigtig. Det er spændende, når noget nyt venter rundt om hvert eneste hjørne, men det er også rart at kunne slå sig løs uden farer!

Tag på afterski i Stöten

Du kan finde fremragende afterski i Stöten med masser af drikkevarer og live musik!

På Brasseriet kan du finde en hel liste med musikere, der kommer op optræder, mens du nyder dine drikkevarer. Vil du ud at feste, så bør du søge ned i Brasseriets kælder, hvor du finder Tipi Bar! Her kan du feste og nyde en klassisk pub-stemning, uanset om du er til fodbold eller ishockey.

Har du mod på at søge lidt væk fra Stöten, er der flere barer i området - men de kræver, du har en chauffør eller et sted, du kan overnatte.

De bedste restauranter i Stöten

Vi ved, at du vil have den bedst mulige mad på din skiferie i Stöten, men uanset om du er i hytte med egen madlavning eller på hotel, er det nogle gange rart at prøve noget andet.

Brasseriet er én af de restauranter, du kan overveje. Vær dog opmærksom på, at den ligger ovenpå en bar, som er populær for afterski i Stöten.

På Skitorvet finder du Älvans Restaurant & Café, som serverer lækre, klassiske retter. Restauranten har 4/5 stjerner på TripAdvisor, og tidligere besøgende mener, det er det perfekte sted at afslutte en lang dag på pisterne.

Vil du have lidt østrigsk stemning, mens du er i Sverige, kan du tage hen på Tyrolerladan. Som navnet antyder, byder restauranten på mad, der smager af Tyrol!

Vil du have en pause og på café i løbet af dagen, finder du lækre kager og god kaffe i Bistron. Du kan også besøge Våffelstugan, hvor du finder nybagte vafler med masser af flødeskum og syltetøj, eller Vattufjälls Badcafé, hvor du kan snuppe dig et let måltid med en hyggelig atmosfære.

Gode råd til din skirejse til Stöten

Hvis du ikke har været på skiferie i Stöten før, eller hvis du slet ikke har prøvet at været på skiferie i Sverige, har vi her nogle gode råd, du kan tage med dig.

Når du vælger en skirejse til Stöten, skal du regne med, at skiundervisning ofte vil foregå på svensk. Hvis du har et barn i gruppen, er det vigtigt at informere dem om dét, og er de meget små, kan det være en god idé at tage med dem den første dag, så de føler sig trygge.

En skiferie i Stöten er ikke så anderledes end så mange andre destinationer, men planlægger du at bo i hytte, er det stadig en god idé at undersøge, hvor det nærmeste supermarked og den nærmeste skilift ligger henne.

Har du på din skirejse til Stöten lyst til at besøge Norge, skal du være særligt opmærksom på visse regler - så forlader du nemlig EU, og det betyder meget mere end når du rejser mellem EU-landene.

Artikler om skiferie til Stöten

Nu åbner Stöten Ski Lodge Soltorget, den største enkeltstående investering nogensinde i Stöten

Nyheder i Stöten: Nye indkvarteringer og større fokus på klima

Eventyret venter på børnene i Sveriges bedste skiområde

Stöten i Sälen scorer hattrick på priser


Kort over Stöten

Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Stöten. Klik på nålene for mere info. Der er 495 km fra Göteborg til Stöten.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen