Skiferie i Spanien

Spanien


Spanien byder på trods af den sydlige beliggenhed, på mange interessante skiområder fordelt over hele landet. Fra Pyrenæerne og Picos de Europa i nord og til Sierra Nevada i Andalusien. I alt har Spanien godt 30 skisportssteder.

Danskernes favoritter

  1. Val d’Aran
Langt de fleste spanske skisportssteder ligger i Pyrenæerne. Her finder du de største, de mest sammenhængende og de højest beliggende (mest snesikre) skiområder, der typisk går op til 2.500-2.600 meter.

Et par eksempler er: La Molina med 50 km pister og 16 lifter, Baqueira-Beret med 120 km pister og 33 lifter. Og ikke mindst skiområdet Aramon, der er et samlende navn for fem skiområder bl.a. Formigal og med tilsammen 259 km pister og 72 lifter. Alene Formigal har 137 pistekilometer og 22 lifter.

Undtagelsen er skisportsstedet Sierra Nevada, der ligger i den sydspanske bjergkæde af samme navn. Her går skiløbet op til 3.300 meter, her er 24 lifter, og her er skiløb til langt ind i foråret. Her kan du rent faktisk tage på ski om formiddagen og på badetur ved kysten om eftermiddagen. Eller besøge det mauriske palads Alhambra i Granada.

I det øvrige Spanien er skiområderne typisk ret små efter danske skiløberes målestok. For eksempel er der “kun” otte lifter og 29 km pister i skiområdet Alto Campoo, der ligger i bjergkæden Picos de Europa lidt sydvest for Pyrenæerne. Lige småt nok til at rejse så langt efter.

Især på store skisportssteder som Baqueira-Beret og Sierra Nevada er liftsystemet topmoderne. Nogle spanske skisportssteder lider under, at liftsystemerne ligger uden for byen, så der ikke er så hurtig og let adgang til lifterne, som man ser det i alpelandene.

Til gengæld er spanierne ekstremt høflige og smilende – og generelt er de ikke verdens bedste skiløbere, hvilket betyder, at selv ikke-øvede danske skiløbere kan tage sig ret godt ud på de spanske pister.

Du skal ikke regne med, at priserne på liftkort er billigere end i Alperne. Til gengæld er priser på hoteller, restauranter og dagligvarebutikker en hak – og nogle steder et rigtigt godt hak - lavere end det ses i alpelandene.

Fakta om Spanien

Højeste punkt: Pico de Teide 3.716 m.
Valuta: 1 euro = 100 eurocent
Hovedstad: Madrid
Sprog: Spansk/Catalansk
Indbyggertal: 46 mio.
Forvalgsnr.: 0034

Brugernes anmeldelser af Spanien

Vi har lagt karakterer for alle destinationer i Spanien sammen til én samlet karakter, som du kan se her.

Der er endnu ikke stemmer nok til at vise en pålidelig karakterbog.

Kort over Spanien

Her kan du se et kort med skiområderne i Spanien. Klik på nålene for flere detaljer om skiområdet.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen