Skiferie i Zillertal

Zillertal (Østrig)


I hjertet af østrigske Tyrol ligger charmerende Zillertal, som i folkemunde også kaldes verdens mest aktive dal, da den er særdeles populær både sommer og vinter - ikke mindst på grund af sine utallige muligheder for fantastisk skiløb i dalens mange varierede skiområder. Her finder man en lang række traditionelle østrigske landsbyer, hvor man kan opleve den helt rigtige tyrolske stemning på skiferien.

Pistekort
Webcams
Snemeldinger og vejr

Fakta om Zillertal
Skiområdet: 630-3250 m.o.h.
Byen: 600 m.o.h.

469 pister i alt
167 km blå
263 km rød
39 km sort

Lifter: 179 stk. / 306.850 pers/time

Slæbelifter: 77
Stolelifter: 62
Kabinelifter: 40

535 pistekilometer

Det er ikke uden grund, at Zillertal er en ganske populær dal for skientusiaster. Man får ikke bare her et stort udvalg af forskellige skiområder, men man får muligheden for at have adgang til at stå på ski i samtlige områder i hele Zillertal. Liftkortet Zillertaler Superskipass åbner op for 535 varierede pistekilometer fordelt i hele dalen. Det betyder, at man kan stå på ski i skiområderne Zillertal Arena, Hochzillertal-Kaltenbach, Mayrhofen Bergbahnen, Ski- & Gletscherwelt Zillertal 3000 og Wildkogel-Arena. Alle områder kan nås i bil eller med de gratis bus- og togforbindelser.

Zillertals største skiområde

Der er næsten utallige muligheder for skiløb på en skiferie til Zillertal. Det største skiområde i dalen er Zillertal Arena, som har Zell am Ziller som hovedby i dalen. Det hænger også sammen med byerne Gerlos og Königsleiten. Zillertal Arena er flere gange blevet prisbelønnet for bedste sikkerhed, hensigtsmæssige og vedligeholdte lifter, perfekte pister og god service. Man kan derfor forvente sig et skiområde af højeste kvalitet, hvis man vælger at holde skiferie i her.

Zillertal Arena har alene hele 147 kilometer pister fordelt på hele seks bjerge og er dermed Zillertals største skiområde. Det hele hænger sammen af et moderne liftsystem på 52 lifter. Selvom Zell am Ziller by ligger relativt lavt i 580 meters højde, så er der god garanti for masser af sne og gode skiforhold, da skiområdet strækker sig op 2.500 meters højde, hvilket også betyder, at der er skiløb på tværs af næsten 2.000 højdemeter

Gletscher skiløb

Som en del af det store samlede udvalg af skiområder i Zillertal ligger Hintertux inderst i dalen. Hintertux er berømt for at tilbyde fantastisk gletscherskiløb 365 dage om året - og dermed den ultimative snegaranti. Det er ikke bare hvilken som helst gletscher, det er den gletscher, som danner rammen om Østrigs højest beliggende skiområde, hvor man om vinteren kan stå på ski i 1.500 - 3.250 meters højde og om sommeren 2.600 - 3.250 meters højde. Der er primært blå og røde pister på Hintertux, men terrænet byder også på to sorte. Hintertux er også hyppigt brugt af professionelle skiløbere til træning indenfor forskellige discipliner, da området både byder på fantastiske nedfarter og den kæmpe store Betterpark Hintertux snowpark i 3.200 meters højde.

Byerne i Zillertal

Zillertal består af mange byer, hvoraf hovedbyen og den største er Zell am Ziller ved Zillertal Arena. Derudover markerer Mayrhofen kun få kilometer længere inde i dalen, samt Tux ved Hintertux gletscheren sig også som meget populære skisportsbyer. Generelt for byerne i Zillertal er, at de alle holder fast i den traditionelle tyrolske stemning, hvor man kan forvente sig flotte træhuse i original stil og den velkendte hyggelige østrigske atmosfære og gæstfrihed.

Billeder og video fra Zillertal


Brugernes anmeldelser af Zillertal

Skiterræn
4,09
Liftsystem
3,89
Afterski
3,83
Byen
3,57
Børnevenlighed
4,00
Begyndervenlighed
4,00
Prisniveau
4,00
Offpiste
3,00
Zillertal har en samlet score på 3,80 stjerner ud af 5. Baseret på 35 anmeldelser.
Påsken 2018 - Anmeldt d. 27/07 2020 13:02 - Oprettet af Henrik Johannessen

Var i Zillertal i påsken 2018, hvor vi stod på ski i både Zillertal, Kaltenbach og Mayrhofen. Kan klart anbefales og der er ikke mere end ca. 20 minutter mellem de tre store skisportsteder. Skal afsted i påsken 2021 igen ????????

En super område for alle niveauer - Anmeldt d. 16/01 2019 20:49 - Oprettet af Koch

Zillertal har det hele. Der er mange "bjerge"/områder man kan køre til, og der er et rigtig godt liftsystem med høj kapacitet. Vi har været der et par år i træk, og vi holder meget af liften fra Kaltenbach, hvor man nærmest bliver fløjet til vejr i den dobbelt gondollift.Fantastisk område for familien. Vi er 2 voksne Læs mere

skitur uge 7 i Zell - Anmeldt d. 22/10 2018 20:30 - Oprettet af Tom

Vi er en lille gruppe bestående af 11 personer (8 voksne og 3 teenagere) der bor i Zell am Ziller i uge 7 på et privat pensionat med 1/4 pension.Vi har plads til 4 - 6 mere (en lejlighed med eget køkken).Har I lyst til at gøre os selskab - er I velkomne!Vi er mere end kendt Læs mere

Indlæs flere anmeldelser

Snemeldinger og vejr

Lørdag
Sol og klart vejr
Sol og klart vejr
-2ºC
9ºC
0,0 mm
0,9 m/s
syd-sydvest
Søndag
Slud
Slud
1ºC
-5ºC
1,1 mm
1,5 m/s
sydvest
Mandag
Kraftig sne
Kraftig sne
-5ºC
-11ºC
4,2 mm
2,0 m/s
syd-sydvest
Tirsdag
Sne
Sne
-4ºC
-4ºC
13,4 mm
2,0 m/s
nord-nordvest

Artikler om skiferie til Zillertal

En skisnak om passion og drømme - på en fantastisk skidag i Zillertal

3 fantastiske dage i Zillertal

Ny 8-personers stolelift i Zillertal er klar til brug

Lej en stor bil og kør på skiferie med flere familier eller venner


Kort over Zillertal

Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Zillertal. Klik på nålene for mere info. Der er 1169 km fra Kolding til Zillertal.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen