Skiferie i Zell am See

Zell am See (Østrig)


Byen Zell am See ligger ved søen Zeller See i Alperne i det centrale Østrig. Som skisportsdestination er der tale om et sted med udfordringer for alle – og her er altid en hyggelig stemning, der for alvor indbyder til familieskiferie i den gode sne i Zell am See.

Pistekort
Webcams
Snemeldinger og vejr
Rejsebureauer
Skileje

Fakta om Zell am See
Skiområdet: 760-3029 m.o.h.
Byen: 757 m.o.h.

138 pister i alt
59 km blå
51 km rød
28 km sort

Lifter: 56 stk. / 72.000 pers/time

Slæbelifter: 38
Tog/baner: 4
Stolelifter: 11
Kabinelifter: 3

Masser af pistekilometer

På en skiferie i Zell am See er der skiløb for alle niveauer, både store og små, begyndere og øvede. I Schmittenhöhe Zell am See er der 77 kilometer pister, hvor man blandt andet kan prøve kræfter med en af verdens længste fun slopes, som er sjov for hele familien. Derudover får man et yderst naturskønt område med udsigt over både bjergtoppe og Zeller sø ved Zell am See by. Det er desuden muligt at udvide skidagen med aftenskiløb i området.
Skisportsstedet er snesikkert, da man har gletcheren Kitzsteinhorn og derudover ligger 70 % af skisportsstedet over 1400 meters højde. Man kan altså være sikker på skiløb i særklasse hele vinteren, hvis man tager på skiferie i Zell am See.

Schmittenhöhe - Den sorte gryde

Er man en af de mere vovede skiløbere, kan man vælge at begive sig med liften Sonnenalmbahn, der fører til toppen af Schmittenhöhe, hvor man for alvor kan udfordre sig selv under ens skiferie. Flere sorte pister fører dernæst til det samme sted nede i dalen, som med rette kaldes ”den sorte gryde” på grund af de stejle piste, denne omgives af. For børnefamilien er skicentret ”The Apple” et godt udgangspunkt under hele skiferien – herfra kan man så vælge at drage ud på pisterne sammen med børnene eller lade dem udforske de forskellige nedfarter på egen hånd.

Har man ikke helt nok i Schmittenhöhe Zell am See, så er det muligt at kombinere sin skiferie med områderne Kitzsteinhorn Glacier Ski Resort og Skicircus Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn, som alle kan kobles sammen under et og samme liftkort; Ski Alpin Card. Dermed får man adgang til hele 408 pistekilometer.

Gletsjerskiløb og verdensklasse offpist

Selvom man bor i Zell am See på skiferien er det nemt at udforske de to andre skiområder. Det tager kun cirka 10 minutter at køre fra Zell am See til Kaprun, og der er mulighed for at tage en bus. Herfra tager man Kaprun-Maiskogel-Kitzsteinhorn-liften kører direkte fra centrum af Kaprun og til Kitzsteinhorn. Der er tale om en gletcher, der kan byde på panoramaudsigt over bjergene i området, og der venter 61 kilometer gletsjerskiløb. Her findes både restaurant og udkigsplatform. Gletcheren er en oplevelse, der gør skiferien i Zell am See til noget helt specielt. Skiløbet på gletcheren er bredt – du kan vælge mellem masser af blå og røde pister alt efter dit niveau. Der er dog kun tre sorte pister, men de giver stadig udfordringer til selv meget øvede skiløbere. Heriblandt kan man prøvekræfter med hop og rails i de 3 snowparks eller udforske den uberørte sne på de 5 offpistruter.

Tager man derimod liften fra Zell am See op til Schmittenhöhe og kører ned til zellamseeXpress1 og med den videre ned til byen Viehhofen, så kan man herfra tage en kort bustur og en enkelt lift, så er man i det 270 kilometer store område Skicircus Saalbach Hinterglemm Leogang Fieberbrunn. Her findes, foruden utallige gode pister, et sandt offpistmekka, hvor kun fantasien sætter grænser for nye linjer i den dybe sne.

Schüttdorf, Bruck og Fusch

Der ligger flere mindre byer i tæt afstand til Zell am See, hvorfra man pendler til Zell am See for at stå på ski. Schüttdorf er i dag næsten groet sammen med Zell, og herfra starter Areitbahn, som er en af de populære lifter op på Schmittenhöhe. Lidt længere væk findes byen Bruck, og lidt sydligere i dalen ind mod Grossglockner finder man Fusch, hvorfra der også dagligt kører gratis skibusser ind til Areit liften.

Udvalgte skirejser fra Zell am See

Søg efter skirejser

Hotel Stadt Wien

Ved at bo på Hotel Stadt Wien kan I komme hurtigt op på pisterne og har mulighed for at slappe af i den dejlige wellness afdeling.

Hotel Stadt Wien 2-6 personer

Hotel Stadt Wien er beliggende meget centralt i flotte omgivelser. Blot 500 m fra centrum af den hyggelige by Zell am See. Hotel Stadt Wien har bl.a. sin ?Vital-Oase?, som gæsterne frit kan benytte. Her har du opvarmet udendørs pool (som du kan svømme ud i indefra), boblebad, flere forskellige saunaer og dampbade. Børnene har også deres legerum med TV-hjørne, og i kælderen findes skirum. Om aftenen kan der nydes en øl i hotellets hyggelige bar. Der er blot 300 Læs mere

Lejligheder Seilergasse

Lejligheder Seilergasse har en perfekt beliggenhed i den charmerende østrigske skisportsby Zell am See. Lejlighederne ligger i byens hovedgade med både restauranter og afterskibarer lige ved hånden. Du har samtidig kun et par minutters gang til byens hyggelige hovedgade og til den fortryllende udsigt over Zeller See. Pisterne og liften findes også få minutters gang fra Seilergasse, og du har derfor rig mulighed for at få det fulde udbytte af det spændende skiområde. Seilergasse består af simple men pæne lejligheder Læs mere

Billeder og video fra Zell am See


Brugernes anmeldelser af Zell am See

Skiterræn
3,91
Liftsystem
3,89
Afterski
3,81
Byen
3,97
Børnevenlighed
4,33
Begyndervenlighed
4,67
Prisniveau
3,33
Offpiste
3,00
Zell am See har en samlet score på 3,86 stjerner ud af 5. Baseret på 106 anmeldelser.
Alt for mange gæster uge 7 + uregelmæssige skibus - Anmeldt d. 21/02 2018 20:35 - Oprettet af Anonym

Der blev brugt alt for meget tid ved liftkøen.. År 2018 var ok sne over det meste. Året 2017 var ikke godt, da det var meget varmt, og flere løjper ligger lavt. Det var ekstremt dårligt skiføre. Det er ikke begyndervenligt, da der er mange udfordrende pister. skibussen der skulle transportere fra Kaprun til Zell am See var ustabil. Kommer Læs mere

Uge 7 - For mange mennesker - aldrig igen - Anmeldt d. 18/02 2018 18:08 - Oprettet af Ole Kveiborg

Synes egentlig, at det er et ganske udmærket område - særligt, hvis man er lidt erfaren på ski. Hvis ikke man er erfaren, vil man nok ikke helt kunne udnytte de gode pister, der ligger forskellige steder i terrænnet. Særligt synes jeg ikke, at de to områder der ligger på Schmittenhöhe og Schmitten er forbundet særligt godt. Enten skal man Læs mere

Skønt lille område - Anmeldt d. 17/02 2016 15:12 - Oprettet af Ole Pedersen

Alle veje fører til Rom ! Lyder måske lidt sært, men....Alle kan faktisk komme alle steder.Også selvom man er total nybegynder.Klassisk østrigsk imødekommenhed og venlighed overalt.Sammenlægning med Saalbach står for døren, så inden længe bliver det ét af Østrigs største skiområder.Kan klart anbefale stedet for alle ! Læs mere

Indlæs flere anmeldelser

Snemeldinger og vejr

Lørdag
Let skyet
Let skyet
-2ºC
-11ºC
0,0 mm
0,8 m/s
nordvest
Søndag
Sne
Sne
0ºC
-4ºC
0,8 mm
1,0 m/s
sydvest
Mandag
Kraftig sne
Kraftig sne
-3ºC
-10ºC
3,1 mm
2,0 m/s
vest
Tirsdag
Sne
Sne
-3ºC
-4ºC
21,3 mm
2,9 m/s
nordvest

Derfor bør du tage på skiferie til Zell am See

Zell am See er en Østrigsk perle af et skisportssted, og en særdeles velvalgt destination for børnefamilien eller kæresteparret. Zell am See byder på lidt af hvert, og har enormt mange muligheder for at komme hjem med nogle specielle oplevelser og minder - en skirejse til Zell am See kan sammensættes på forskellige måder og imødekomme alles behov.

Alsidighed i niveau og sværhedsgrad - udfordringer og oplevelser for alle

Som beskrevet tidligere, så har Zell am See skiløb for alle aldre og alle niveauer. Er I en større familie med flere forskellige individuelle behov? Så er Zell am See et oplagt valg. Her kan børnene i trygge rammer lære at stå på ski på skiskolen, mens teenageren prøver kræfter med freestyle eller offpiste, og mor og far med hver deres respektive pister. Zell am See er indrettet så I har et godt overblik over hvor I er i forhold til hinanden, og det er derfor let og ligetil at tjekke ind i løbet af dagen.

Festlig afterski i Zell am See

Zell am See er et godt valg, hvis I gerne vil introducere børnene til afterski. De fleste af områdets barer ligger placeret i byen, hvorfor de holder et lavere støjniveau, end hvad man ellers forventer af en Østrigsk afterski. Der er flere gode bud på rolige afterski i Zell am See, og vi kan blandt andre nævne Ginhouse, der som navnet indikerer, er en gin bar, og Villa Crazy Daisy, der har livemusik og værtshus-stemning. Og kan I ikke være på skiferie uden den traditionelle, klassiske afterski, der involverer dans på bordene, en høj promille og endnu højere musik, så Dorfschenke i Schüttdorf det bedste bud på en god fest.

Artikler om skiferie til Zell am See

Skiferie for hele familien i Zell am See-Kaprun

Zell am See – Alt det bedste ved Alperne

7 ting du skal opleve i Zell am See

Zell am See - med gletscheren i baghånden


Kort over Zell am See

Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Zell am See. Klik på nålene for mere info. Der er 1197 km fra Kolding til Zell am See.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen