Weekendtur til Engelberg
Mange mener at Engelberg har alpernes bedste OFFPISTE – det synes vi ihvertfald. En ting er sikkert og det er at Engelberg har garanteret snedække. Vi har længe kigget på området og har endelig fundet det helt perfekte sted at bo og står nu klar med skiinstruktører og bjergguider og klar til at sende jer afsted.
Indtil for ca. 10 år siden var Engelberg et temmelig ukendt skisportssted, men rygterne om det fantastiske OFFPISTE og mere end 100 km. pister har gjort byen til et attraktivt sted for skiløbere. Byen tilbyder derudover også på hyggelig afterski, en masse gastronomiske oplevelser og mulighed for en masse adventure oplevelser udover OFFPISTEN.
Engelberg ligger tæt på Zürich lufthavn, så det er et let tilgængeligt skiområde. De fleste skisportssteder ligger langs grænsen til Frankrig, Italien eller Østrig, men Engelberg ligger i en lille dal midt i Schweiz. Landsbyen har 3500 indbygger og landsbyen er meget idyllisk. Forestil dig Grand Canyon, med lag af vandrette klipper, sneklædte bjergtoppe hvor du finder gl. slotsruiner og så skal du gange op med de ca. 7 meter sne som de i gennemsnit får hver vinter. Engelberg har også den første roterende gondol som tager os helt op på toppen af Titlis, hvor du har mulighed for en OFFPISTE rute på 2000 højemeter med gletsjer og imponerende bjergsider.
Engelberg er en perfekt destination til både en hel uge, men også til den korte tur, nu hvor det er let at flyve dertil. Vi anbefaler at i tager med vores bjergguide, men det er helt op til jer. Rejsen kan formes ligesom i ønsker.
Læs mere om vores tur her:
https://debredeplanker.dk/aktive-rejser/engelberg/