Vinterferien deler danskerne. Ski eller badebukser?
Danmarks statistik har lavet en undersøgelse for de rejselystne danskere. Vil vi helst til sol eller sne?
Strand eller sne?
Når vi danskere skal på vinterferie, findes der to typer mennesker. Den ene vil gerne ligge på stranden med en dejlig cocktail i hånden og den anden vil hellere i fuld fart ned af pisten, samværet med børnene, hyggen i højsædet og en tur til afterski og synge med på Anton aus Tirol.
Danmarks Statistisk har lavet en undersøgelse for de rejselystne danskere i februar 2017. Her tog 462.000 danskere afsted på ferie, hvor 59 % af danskerne er til ski og sne, mens 41 % hellere vil ned til sol og strand. For os som er mest til sne og ski, så er det lidt sjovt at se på de mest besøgte lande derfra. Her løber vores nordiske venner med hele 21% af os danskere. Derudover kommer Østrig også stærkt med, hvor de tager hele 15% af os, som gerne vil afsted på ski.
Dem som tager på solferie og badebukser besøger Spanien, som er absolut vinder af flest antal besøgende i vinterferien. Derudover er de solhungrende danskere også meget glade for Thailand i februar måned, men dette er en ferie, som ofte strækker sig udover de normale 7-8 dage.
Mange danskere vælger underligt nok stadigvæk at tage til varmen i stedet for sneen :)
Danmark som feriested?
Nok er en masse af os glade for at komme væk og få lidt sol, eller nogle dejligt lange pistekilometer i benene, men det land som får flest feriehungrende dansker er faktisk Danmark. Over 100.000 danskere rejser i sommerhus og ferieområder i Danmark.
Det er dog ikke kun rejselysten som stiger når vinterferien rammer. Biografbesøg er på de højeste i vinterferien, da de fleste danskere forbinder vinterferien med en god omgang hygge. Desværre findes der også personer, som vil udnytte de ca. 500.000 danskere som ikke er hjemme. Indbruddene får igen endnu et nøk opad, så husk inden vinterferien rammer, at få låst alle døre og vinduer og en aftale med naboerne.
Prisniveau for restauranter og hoteller (2017)
Danmarks Statistik har også lavet en sjov oversigt over, hvad priserne på restauranter og hoteller er. Og her er vores gode nordiske venner igen i top. Norge og Sverige ligger relativt højt i den her statistik, mens Italien, Østrig, Tyskland og Frankrig alle sammen har ca. samme niveau. Tilgengæld er rejsetiden noget kortere til Sverige og Norge.
Vinterferien er størst
Man må sige at selvom os danskere er vant til vind og kulde, så vil vi stadig gerne have det lidt koldere og med lidt flere bjerge. Der er dog godt nok stadig mange danskere, som rigtig gerne lige vil have lidt varme og sol. Vi bruger dog mest vores nordiske venner og Østrig for at komme væk på vores lille ski getaway og de har også nogle af verdens bedste destinationer.
Vinterferien er bare bedst med ski under fødderne