Vasaløbets direktør takker af

Vasaløbets direktør takker af

Efter fem succefulde år har direktør Jonas Bauer valgt at sige farvel til det svenske Vasaløb. Fremover skal han være destinationsmanager i Sälen. Samtidig bliver han en del af Skistar-gruppens led

Online: 18/04 2012

"Jeg har haft fem fantastiske år med Vasaløbet," fortæller Jonas Bauer. "Vasaløbet har gennemgået en næsten ubegribelig udvikling, og det er jeg utroligt glad for at have været en del af," siger han.

Og han har helt ret - det er næsten ikke til at forstå, hvor hurtigt det er gået med Vasaløbets succes. I Jonas Bauers tid som direktør er antallet af deltagere næsten fordoblet, og i 2012 har mere end 80.000 skiløbere allerede tilmeldt sig det kendte løb.

Derudover har Jonas Bauer udvidet Vasaløbets sæson til at vare året rundt. Det betyder at løbere og cyklister også har mulighed for at deltage i den svenske tradition.
De seneste år er Vasaløbet derfor blevet et af Sveriges mest kendte varemærke inden for sport og velfærd.

Forhåbentlig ikke en definitiv afsked
Det er med blandede følelser, at Jonas Bauer tager afsked med arbejdet i Vasaløbets ledelse.

"Det har været en svær beslutning, men det føles som om, at det er den rigtige," siger han og tilføjer, at han ønsker Vasaløbet og personerne bag al mulig held og lykke samt god vind fremover.

"Jeg tror, det er tid til Vasaløbet begynder på ny fase, sammen med et vidunderligt personale. De ved, hvordan et arrangement på dette niveau skal køres, og jeg er sikker på, at de kan nå nye højder," siger Jonas Bauer.

Bestyrelsesmedlemmer Sven von Holst og Ulf Hållmarker tror dog ikke, det er det sidste de ser til Jonas Bauer.

"Vi håber på at kunne arbejde sammen med ham på en eller anden måde i forbindelse med Vasaløbet engang," udtaler de. "Han har gjort et fantastisk og helt i gennem professionelt arbejde med Vasaløbet, og vi er stærkere nu end nogensinde før. Det er en skam, at han forlader Vasaløbets ledelse, men vi er ekstremt taknemmelige for hans arbejde, og vi ønsker selvfølgelig det bedste for ham i hans nye job," siger de to bestyrelsesmedlemmer enstemmigt.

Processen med at finde en ny direktør for Vasaløbet er allerede beyndt, og bestyrelsen håber at kunne finde endnu et strålende talent til at stå i spidsen for det populære Vasaløb.

Jonas Bauer siger sit endelige farvel til direktørstillingen i september 2012.


Vasaløbets direktør takker af - Billede 1077
Vasaløbets direktør takker af - Billede 1078

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen