Ny lift til Tignes/Val d’Isere til vinteren 22/23

Ny lift til Tignes/Val d’Isere til vinteren 22/23

Det populære skiområde Espace Killy ved Tignes og Val d’Isere i Frankrig kan til sæsonstart 2022/23 byde skiturister på en tur i en ny lift i området.

Mellem hyggelige Val d’Isere og højtbeliggende Tignes ligger det store Espace Killy skiområde med hele 300 kilometer pister at slå sig løs på. Det er et moderne skiområde, som op til hver sæson optimerer skioplevelsen for de mange vinterturister. I år er ingen undtagelse, hvor en gammel lift fra 1988 nu bliver skiftet ud med en moderne stolelifte, som er både hurtigere og større. 


Værdifuld forbindelse

Den lift, som i denne omgang får en opgradering har dalstation på plateauet mellem Les Boisses og Aiguille Percée, hvor det berømte “nåleøje” befinder sig. Tidligere har de to lifter, Aiguille Rouge og Marais, kørt parallelt, hvor Aiguille Rouge har stoppet halvvejs, mens Marais har kørt hele vejen til toppen af Aiguille Percée og givet skiløbere adgang til modsatte side af bjerget. De to lifter giver derfor besøgende i Les Boisses, Tignes 1800 og Tignes 1550 Les Brévières den nødvendige forbindelse op i det øvrige skiområde. En investering i at styrke effektiviteten i disse lifter gør dermed de lavere liggende byer i området mere attraktive for skiturister. I 2020 blev den gamle Marais lift lukket, og strækningen står i dag uden lift. Der er planlagt en ny Marais-lift, men hvornår denne bygges og åbner vides endnu ikke. Det er dog sikkert, at Aiguille Rouge-liftens efterfølger er på vej, og skal stå klar til sæsonstart 2022/23. 

Den gamle Aiguille Rouge-lift. Marais-liftens dalstation ses nedenfor Aiguille Rouge.


Tre gange så hurtigt til toppen

Den nye Aiguille Rouge-lift er markant mere effektive end forgængeren. Turen med Aiguille Rouge har indtil nu taget knap 9,5 minutter, hvor den 1.026 meter lange tur fra 2022/23 sæsonen kan klares på blot 3 minutter og 50 sekunder. Samtidig bliver den gamle 4-personers stolelift erstattet med en moderne high-speed 6-personers stolelift. Kapaciteten pr. stol er ligeledes fordoblet, da den nye lift bliver magen til den nye Aiguille Rouge 6-personers stolelift. 


De nye lifte ses til højre i billedet. Aiguille Rouge er den korte røde markering, mens den gamle Marais-lift, er den lange markering


Aiguille Rouge

Dalstation:2.100 meter
Bjergstation:2.415 meter
Længde:1.026 meter
Højdemeter: 315 meter
Fart:5 meter / sekundet
Kapacitet:2.800 mennesker / timen
Transporttid: 3 minutter og 50 sekunder


- Læs mere om skiferie i Tignes her

Udgivet af: Sofie Ærthøj

Fakta om Tignes
Skiområdet: 1550-3450 m.o.h.
Byen: 2100 m.o.h.

155 pister i alt
22 stk.
68 stk.
39 stk.
26 stk.

Lifter: 112 stk. / 135.000 pers/time

Slæbelifter: 39
Tog/baner: 6
Stolelifter: 48
Kabinelifter: 10

Mere om skiferie i Tignes

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen