Svæv over Alperne i en luftballon
For 1.800 kr. kan du få den store Alpetur i perioden 25.-30. januar
Kommer du i nærheden af den østrigske by, Kaiserwinkl, i den sidste uge af januar, kan du købe dig en plads i en farvestrålende luftballon og sammen med en professionel luftskipper komme på den store Alpetur over Wilde Kaiser-bjergene.
foto: Kaiserwinkl Alpin Ballooning ©TVB Kaiserwinkl
Chancen byder sig under årets Ballonskipper-uge i Kaiserwinkl, hvor 50 skippere fra mindst seks nationer dyster i at styre de enorme varmtlufts- luftsballoner. De flyver hver dag i ugen.
foto: Kaiserwinkl Alpin Ballooning ©TVB Kaiserwinkl
Så selv om det er populært at komme med i ballonræset som betalende gæst, skulle der stadig være mulighed for at købe sig en ”ståplads i himlen”, som arrangørerne så smukt kalder det. Og kommer du tilfældigvis onsdag den 27., vanker der både aften-ballonfærd, glühweinparty og fyrværkeri.