Kæmpe-investering i Sälen: Ny liftkapacitet til en halv milliard SEK

Kæmpe-investering i Sälen: Ny liftkapacitet til en halv milliard SEK

Når danskerne den kommende vintersæson tager på skiferie til Sverige og Norge, venter en ny og forbedret oplevelse i blandet andet Sälen, Vemdalen og Hemsedal.

SkiStar investerer i 2023/2024 over en halv milliard svenske kroner, primært i moderne liftsystemer, bedre pister og mere effektiv sneproduktion. Nyheder der kommer gæsterne til gode som bedre skioplevelser.

De to største nyheder denne vinter er nye ekspreslifte i både Sälen i Sverige og i Hemsedal i Norge. Begge steder er det 6-stolslifte med vindbeskyttelsesskærme for maksimal komfort for skiløberne. De to store nyheder betyder bedre flow af gæster i liftsystemet, og det bliver nemmere at komme rundt på destinationerne.

- Vi tager nu et vigtigt skridt for at modernisere, vejrsikre og øge kapaciteten i to af danskernes mest yndede alpine skiområder – Sälen og Hemsedal. Vi investerer i konkrete forbedringer af skioplevelsen her og nu, og samtidig er det en fremtidssikring af fjeldturismen og gæsternes tilfredshed, siger Stefan Sjöstrand, administrerende direktør for SkiStar.

Læs mere om Skistar her

Nyheder fra Sälen:

Ny ekspreslift i Lindvallen

Söderåsen Express bliver navnet på den nye ekspreslift som åbner i Lindvallen i Sälen. Det er en 6-stolslift med vindbeskyttelsesskærm og opvarmede sæder for maksimal komfort. Liften har en kapacitet på 2400 gæster i timen, og transporterer gæsterne 1490 meter op ad bjerget. Derudover tilføjes en slæbelift i samme område med henblik på, at den skal køre i al slags vejr og forøge kapaciteten yderligere

Her ses den nye stolelift markeret med grønt i venstre side af pistekortet

Ski-in/ski-out med forbedret snesystem

For yderligere snesikkerhed i hele området og for at sikre ski-in ski-out til flere indkvarteringer, bliver snesystemerne i Lindvallen på Märta-pisten og transportruterne til Timmerbyn i samme område forbedret. Sneproduktionen bliver også forbedret i Familjebacken på Hundfjället.

Mere langrend

I Hundfjället kommer der cirka 4 kilometer nye langrendsløjper, både skate og klassisk langrend på toppen af fjeldet. Sporene nås lettest ved at tage en af ekspreslifterne op på fjeldet.

Mountain Coaster og SkiStar Magic Mountain

Sommerens succes med Mountain Coaster (sporkælk) på Valleberget vil blive muligt at prøve, når vinteren begynder at vige for foråret, og når vejr- og sneforholdene tillader det. Samme sted kan man også opleve SkiStar Magic Mountain - et spektakulært lysshow for hele familien, som forlænger aftenskioplevelsen, som nu bliver en fast aktivitet efter succesen fra sidste år.

Find din næste skiferie til Sälen

Nyheder fra Hemsedal

Ny ekspresslift i Hemsedal

Lodge Express hedder den nye 6-stolslift, der starter ved SkiStar Lodge Hemsedal, -deraf navnet. Liften har vindbeskyttelsesskærme for den bedste komfort.

Placeringen af liften ved SkiStar Lodge Hemsedal giver nemmere og bedre adgang til hele skiområdet, da man nu kan komme til toppen med en lift uden skift. Den nye lift har en kapacitet på 3000 personer i timen og en længde på 1733 meter.

Der kommer også en ny knaplift – Olaheisen, ved siden af SkiStar Snow Park, midt i skiområdet, så det bliver nemmere og mere tilgængeligt at hænge ud og stå på ski eller snowboard i parken.

Her ses den nye stolelift rute fra Skistar Lodge på vej mod toppen. Den lilla cirkel ved snowparken markerer området for den nye træklift.

Alpint skiløb for handicappede

Denne sæson introduceres skiundervisning for handicappede i Hemsedal. Der er skiundervisning i både stående og siddende skiløb og mulighed for at leje det nødvendige udstyr.

Find din næste skiferie til Hemsedal

Nyheder fra Vemdalen

Forbedret skiløb

I Vemdalen forbereder man det nye skiområde Hovde Syd. Vestliften bliver forlænget med ca. 100 meter for at forbedre tilgængeligheden i området i alle vejrforhold. Sneproduktionskapaciteten på Vemdalskalet bliver moderniseret og udviklet for at give bedre skioplevelser.

Flere restauranter

Mange gæster efterspørger flere restauranter på pisterne, og derfor bliver restaurant Katrinastugan i Klövsjö udvidet med ca. 40 restaurantpladser indendørs, og den udendørs terrasse bliver dobbelt så stor med vidunderlig udsigt over fjeldlandskabet.

Restauranten Toppen på Vemdalskalet, som brændte ned i 2021, genopbygges på samme sted. Den bliver større end før, med flere siddepladser både indendørs og udendørs.

Find din næste skiferie til Vemdalen

- Se alle rejser til Norge

- Se alle rejser til Sverige

Udgivet af: Frederik Mikkelsen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen