Sölden - mere end sne og ski
2012 står også i musikkens tegn for den populære destination Sölden i Ötztal.
Online: 03/01 2012 Det østrigske skisportssted, Sölden, er ikke kun kendt for sine formidable forhold for skientusiaster. Siden 2001 har man som skigæst kunne opleve store opsætninger af historien om legenden Hannibal, som krydsede alperne for flere tusind år siden. I år fokuserer Sölden dog mere på musikken, hvorfor flere verdensnavne gæster destinationen i 2012. Dans i sneen Fra den 9. til den 12. april 2012 løber Electric Mountain Festival af stablen i Sölden. Her kan flere tusind gæster danske sig til varmen, når seks forskellige kunstnere leverer rytmer til skigæsterne. Flere DJs er inviterede men også store navne som Deichkind og Snoop Dogg vil fyre op til fest på scenerne. Det er derfor ikke nok at pakke skitøj til næste års skiferie, hvis du planlægger en tur til Sölden. Husk endelig også danseskoene! |