Snowparks i Sverige - Stort overblik

Snowparks i Sverige - Stort overblik

Er man til hop, tricks, sjov og vovemod på brædder og snowboards, er der meget at komme efter i Sverige. Og er man helt tosset med det, kan man sikre sig, at det valgte skisportssted råder over flere

Visit Sweden viser vej mod de bedste af sin art i de svenske snelandskaber.

De unge på ski taler om jumps, jibs, rails og boxes, mens ældre – og rutinerede skiløbere – ikke altid ved, hvad der tales om. Det handler om tricks og installationer i snowparks, de store, hvide legepladser på skisportsstederne rundt om i verden. Flere skisportssteder i Sverige har ikke bare én men flere af dem, så børn, unge og andre med vovemod kan udfordre sig selv og få et adrenalinboost.

”Snowparks er blevet mere og mere populære, og i Sverige findes de i mange sværhedsgrader. Nogle hænger bare i snowparken og forfiner deres tricks, andre kører forbi på vejen ned og ser, om der kan komme lidt mere luft under skiene for hver gang, man prøver. De hvide skilegepladser er ikke kun for børn og unge, for alle kan være med. Fællesnævneren er blot, at man synes, det er sjovt og tør udfordre sig selv lidt, selv om det til at starte med ikke bliver de lange luftture”, siger Anna Kron Boysen, PR Manager hos Visit Sweden.

De svenske skisportssteder i Sverige er gode til at vedligeholde deres snowparks med pistemaskiner, der klargør hoppene, og herudover reparerer de løbende underlaget, så eventuelle små huller udbedres, og man ikke ved landing ryger i et hul.

Går man målrettet efter skisportsområder med snowparks, er der en række gode råd at følge.

”Man skal søge efter et skisportsområde, hvor der er flere forskellige snowparks at fornøje sig på, fx Kläppen i Sälen, som tilbyder tre snowparks med forskelligt niveau. En rigtig god snowpark har ofte også sin egen lift, og det betyder, at man kan nå rigtig mange gennemkørsler i løbet af en dag. Og så skal man naturligvis sikre sig, at der er det, man kommer efter; mange forskellige sjove udfordringer med god variation. Nogle steder kan man også få undervisning fra en instruktør fra skiskolen, så man kan forbedre sin teknik”, siger Anna Kron Boysen.

Her følger Visit Swedens guide til gode snowparks i Sverige fra nord til syd.

Guide til de bedste snowparks i Sverige:

Åres snowpark er oplyst i alle regnbuens farver

I Bräckeområdet ligger Åres største snowpark, "SkiStar Snow Park Åre". Parken byder på et stort udvalg af boxes, rails og fatpipes, som vil udfordre både nybegyndere og rutinerede løbere. Der er røde og sorte piste med hop i forskellige størrelser og modeller, fx table tops, step ups og step downs. Parken tilbyder tilmed både hyggeområde med Wifi og lade-stationer samt en spektakulær belysning i ’The Garden’. Der er åbent om aftenen (fredage fra uge 49 til uge 10), hvor skiløberne tilbydes en ’farverig’ oplevelse på brædder og boards.

> Læs mere om Åre her.

Snowparken i Idre Fjäll har alle niveauer

Populære Idre Fjäll har en meget veludbygget snowpark med løjper i alle fire farver; fra grøn til sort. Her kan skiløbere på alle niveauer med andre ord få afløb for deres vildeste ønsker til jumps, rails og boxes – og tage det i den sværhedsgrad, de ønsker. Snowparken i Idre Fjäll har tilmed to lifte, hvorved de mest entusiastiske snowpark-gæster kan sikre sig mange gennemløb på en dag. Snowparken her bliver virkelig passet og plejet efter alle kunstens regler, så der altid er sne og ingen pludselige huller i føret.

> Læs mere om Idre Fjäll her. 

Stöten i Sälen har mange snowparks

I Stöten i Sälen ligger en af Sveriges allerbedste snowparks, men herudover ligger der en såkaldt BigAirBAG, der er en stor luftfyldt pude, der sikrer, at man lander blødt uden risiko for at slå sig. Stötens snowparks har niveauer, så alle kan være med. Den store park er bygget i samarbejde med Snowpark Consulting, der også har opført faciliteter til VM i snowboard og til OL i Sochi. Her er to jump-linjer at vælge imellem, en let og en lidt mere vanskelig.

JIBBARENA

Herudover findes JibbArena, som er en sjov park i miniformat. Her kan man teste sig selv i en sjov, mindre snowpark, velegnet til både begyndere og den virkelige mester. Parken er oplyst og åben samtidig med, at Trippelliften er det.

JUNIOR ZONE

På Soltorget ligger en god snowpark for alle juniorer. Her kan børn træne deres balanceevne og på knapt så vilde faciliteter. Junior Zone har blå og grønne løjper.

> Læs mere om Stöten her.

Lindvallen: SkiStar Snow Park Lindvallen

I Snow Park Lindvallen er der snowpark for både nybegyndere og erfarne skiløbere. Parken råder over sværhedsgrader fra grøn (meget nemt) og til rød (mellemsvær). Her er der mere end 40 herlige spor og 10 hop i forskellig størrelsesorden plus en masse andre sjove ’features’.

> Læs mere om Lindvallen her. 

Kläppen i Sälen: Prisvindende snowpark

Kläppen har tre snowparks, Kläppen Snowpark, 8848 Junior Snowpark og sidste års store nyhed; Blue Line.

At Kläppen i Sälen har den største og en af de bedste snowparks i Sverige igennem ni år i træk, Kläppen Snowpark, er ikke tilfældigt. Det er resultatet af en målrettet indsats fra skisportsstedet fra starten, og snowparken er kendt også udenfor landets grænser. Man ønskede her at skabe en helt særlig snowpark, og den måler da også 14 fodboldbaner, hvilket giver plads til afsindigt mange features. 17.000 lastbilslæs sne skal der til for at fylde området, men da der er snekanoner, kan sneen udløses hele tiden uden hjælp fra store køretøjer. Her kan man overgå sig selv hele tiden, lære flere tricks og bare have det sjovt. Kläppen snowpark er Sveriges nationalarena for freeskiing og snowboard, så her kører de bedste.

Junior Snowpark: Her lærer man først

Juniorparken ligger lige ved børneområdet og minder på mange måder om Kläppens prisvindende store snowpark. Man kan teste sig selv på de samme ’features’ som i den store park, men der er mindre fart over feltet. Naturligvis er sikkerheden også her helt i top.

Blue Line: Skridtet efter Juniorparken

Kläppen Snowpark er som nævnt en af de ledende parker i Sverige, og Blue Line Parken henvender sig til dem, som vil tage skridtet videre fra Junior Snowpark til lidt større hop og lidt sværere spor. Parken åbner allerede i december og er altid blandt de første, der åbner en ny sæson.

> Læs mere om Kläppen her.

Ulricehamn Skicenter har en snowpark til alle

Ulricehamn Snowpark har noget for både begyndere og mere erfarne skiløbere. Parken har en række sjove features, og i løbet af sæsonen flyttes der rundt på hop, etc., så gengangere over sæsonen oplever en ny snowpark hver gang, de kommer. Parken har sin egen lift og grillplads med musik.

> Læs mere om Ulrichamn her.

Læs mere om skiferie i Sverige her.

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen