Sne opdatering fra Norden
Mit navn er Tamar, jeg er freelancer på Skisport.dk og arbejder som skiinstruktør om vinteren. Her en frisk snerapport fra Norge.
Pt. befinder mig i dét, som mange freeridere kender som et af Nordens offpiste-paradis. Det er et af de steder i Skandinavien, der byder på nogle af de absolut mest massive snefald, men samtidig er gennemsnitstemperaturen langt højere, end det mange mennesker forbinder med Norge.
Foto: Tamar Barbara Andersen
På trods af, at jeg har været på sæson på anselige skisportssteder som Val d’Isère og Livigno, og uagtet Myrkdalens få lifter og begrænsede antal pister, finder jeg stedet ”kjempekjekt” og motiverende. Der har været pudder ad flere omgange, og parken er helt på højde med de man finder på større destinationer. Dertil skal det nævnes, at her afholdes World Cup i Big Air i marts, hvilket betyder, at standarden er langt over middel.
Foto: Sverre Gjerde Haugarvåg
Den lokale heltinde er Kari Traa, og hun har da også sin gang både i Myrkdalen og på Voss, der ligger en halv time væk. Stedet tiltrækker derfor skiløbere fra hele Norge foruden turister fra England, Holland og Danmark. Her er noget for alle typer skiløbere; touring, langrend, off-piste-kurser og alt muligt andet.
Foto: Sverre Gjerde Haugarvåg
Noget man virkelig kan bryste sig af heroppe er, at man hele sæsonen har stået på naturlig sne, hvilken er meget mere tilgivende end kunstsne. Der produceres næsten kun kunstsne til de store skihop.
Foto: Tamar Barbara Andersen
Mangel på sne var generel tendens både her og i alperne i starten af sæsonen, men mon ikke sneen snart finder vej til Norge alligevel?
Og selvfølgelig finder sneen som altid vej til Norge. Her et citat fra vores seneste snemelding:
De næste 5 dages tid ser ud til at levere super fine forhold til uge 7. Uge 6 bliver en overvejende tør uge, men fredag byder på snevejr over de norske fjelde. Det drejer sig sandsynligvis om 5 – 10 centimeter sne, men lokalt kan der komme mere. Derfor anbefaler vi altså, at I tager et ekstra stykke frugt og lidt tålmodighed med, hvis I kører til Norge her fredag eller lørdag. De efterfølgende dage ser ud til at blive forholdsvist kolde og solrige."
Læs mere om skiferie i Myrkdalen her.