SNEMELDING 1: Her ligger sneen nu og her kommer den til at falde
Hvis man er fan af snevejr og dyb puddersne, så har starten på vinteren været eminent. Sneen har væltet ned, og der er umiddelbart intet tegn på, at det stopper.
ENDELIGT. Efter nogle år, hvor snesituationen i specielt Alperne har været enten ustadig eller decideret skrabet, har sneguderne nu velsignet os med sne, i mængder som man nærmest ikke engang kan forestille sig. Vinteren har indtil videre været alt andet end skrabet i nord som syd.
Det har sneet helt ekstremt meget. Så meget at områder som Zermatt i Schweiz, Tignes i Frankrig og en masse andre steder har været afskåret fra omverdenen. Skiområderne har måttet lukke ned, fordi de helt bogstaveligt talt har for meget sne, og fordi de rå mængder hvide pudder har bragt en høj lavinefare med sig. Det er ikke specielt godt, og det har sat skiområder såvel som skiløbere på prøve, men så længe alle tager sine forholdsregler, så er situationen under kontrol.
Vinteren hidtil
Her ville jeg normalt have listet de områder, som har været særligt heldige med sneen, men der er vel over 1.000 skiområder i alperne, og de har alle fået en masse sne. Derfor kan vi roligt sige, at uanset, hvor du skal hen, SÅ ER DER SNE NOK!
Når det så er sagt, har der været en generel tendens til at områderne mellem St. Anton i Østrig og Tignes i Frankrig er dem, der er blevet ramt hårdest. Fx kan Schweiziske Engelberg rapportere om en snedybde på 511 centimeter på toppen af bjerget.
I Dolomitterne er snemængderne lidt mere medgørlige end i resten af alperne. Med ”medgørlige” mener vi ikke, at der mangler sne. I Canazei lyder den seneste melding på 249 centimeter på toppen af Marmolada-bjerget.
Den næste uges tid
Tommelfingerreglen som journalist er, at man skal ”keep it simple”. Derfor kan jeg med god smag i munden sige, at der kommer sne mere eller mindre over alt.
Igen får I det i den grove version. For realiteten er, at sneen kommer fra nordvest. Det betyder, at det endnu engang er Arlberg i Østrig og det meste af Schweiz, som slæber medaljer med hjem, når det kommer til snefald. Når det så er sagt, så er det ret definitivt, at alt, som ligger vest for Innsbruck, får ekstra meget sne. Alt, der ligger øst for Innsbruck, ja det får også ret meget sne (husk at alt bliver målt efter 2018’s standard, som betyder mere sne end normalt).
Der kommer en varmfront ind omkring torsdag, som vil give lidt varmere temperaturer med sig i form af en varm luft til Alperne. Hvor der fredag vil komme lidt kold luft igen (blå linie). Samtidig vil sneen falde igen lørdag og søndag. (Husk snekæder!)
Læs de bedste skiferie kør-selv tips her og de nye regler for vinterdæk.
Det, at vinden kommer fra nordvest, betyder også, at det tager lidt mere end et stykke tid, før sneen når til de italienske dolomitter. Det betyder dog ikke, at sneen ikke når dertil. For det gør den. Det bliver dog (formodentlig) til en mere eller mindre medgørlig mængde sne, end det gør i Østrig, Schweiz og nogle dele af Frankrig.
Desværre kommer de store mængder sne også med en masse vind. Det bider i ansigtet, og det komplicerer sneforholdene mere, end de er i forvejen. Det betyder, at man især skal holde øje med sneforholdene, hvis man ønsker, at give den gas i offpisten. For lavinefaren er høj de fleste steder, og der er noget, som man i højeste grad bør respektere.
> Skal du ud at køre i offpisten - så skal du have det her skiudstyr med i rygsækken
> Se snedybder, webcams og vejrudsigt for Østrig
> Se snedybder, webcams og vejrudsigt for Sverige
> Se snedybder, webcams og vejrudsigt for Norge
> Se snedybder, webcams og vejrudsigt for Italien
> Se snedybder, webcams og vejrudsigt for Frankrig
> Find aktuelle skiferie restpladser
Hør Rasmus fortælle om forholdene her, og se ham slå et par sving i den friske sne efter 2 minutter og 25 sekunder:
Har du det nødvendige grej til skiferien?
> Se det store udvalg af skiudstyr her <
> Se det store udvalg af skiudstyr her <
Vi har alt du har brug for, hvad enten det er skibriller til overskyet vejr, rygsække med rygskjold, nye skibukser eller noget helt tredje.
Vejrudsigten er leveret med hjælp fra www.wepowder.com