Sneen falder flere steder

Sneen falder flere steder

Lige nu falder der sne i både nord og syd, og ski-stemningen har meldt sin ankomst på danskernes favoritdestinationer. Her kan du se billeder og video samt læse lidt om de snefyldte skiområder.

Vi har samlet lidt stemningsbilleder fra populære ski-områder. Hvis du selv vil følge med i snefaldet, kan du tjekke webcams hos Skisport, hvor du kan se live-billeder fra en lang række destinationer.

Følg med på webcams her.

Sne i norden

Vi er begyndt at få lidt kulde herhjemme, men vi er umiddelbart stadig et stykke vej fra et stort snefald. Men så må vi jo bare kigge mod vores nordiske naboer, hvor sneen allerede er faldet. 

Trysil 

Trysil har fået en smule sne i starten af november, og der er mere på vej. Der forventes mere end 20 centimeter i den kommende uge (mandag den 21. til søndag den 27. november). Sådan ser der ud i Trysil den 18. november: 

Sälen

Endelig har sneen lagt sig som et smukt tæppe over Kläppenbjerget. Temperaturen i Sälen fortsætter med at falde, og de har placeret alle deres snekanoner rundt om hele bjerget.

Snart starter Sälen hele snesystemet og producerer store mængder sne, så hele området er klart til den alpine premiere den 16. december. For at give dig en forsmag på, hvad der venter, har Kläppen Ski Resort skudt en hel frisk video med de vinterlige udsigter.

Sne i Alperne

Vi er endelig endt i en situation, hvor (store dele af) Alperne kan modtage et pænt lag sne. I løbet af den kommende uge bliver jetstrømmen jævnligt rettet mod de vestlige alper og derefter væsentligt mere sydpå mod Middelhavet, hvilket sikrer, at de sydlige alper muligvis kan få endnu mere sne snarligt.

Allerede i sidste og forrige uge faldt en del sne i Alperne, da en koldfront efterlod omkring 5 til 10 centimeter sne - og op til 15 centimeter omkring Mont Blanc.

Sne i Sölden

Allerede den 4. november kunne vi bringe nyheden om, at der var sne i Sölden - og der er stadig mere på vej. Her er et screenshot af livebilleder fra skiområdet taget den 18. november. 

- Se livebilleder fra Sölden

Livigno

I Livigno er der også faldet et lag sne. Over de næste 14 dage forventes det, at der falder op til 17 centimeter nysne. Her er et billede fra Livigno taget den 18. november: 

- Se livebilleder fra Livigno

Alpe d'Huez 

I Alpe d'Huez har sneen også fundet vej - og over perioden fra mandag den 21. november til onsdag den 23. november forventes et tungt snevejr, der vil give op til 30 centimeter sne. Temperaturen ligger et godt stykke under frysepunktet og kan kunne helt ned på -9 grader. 

Den 18. november lå der 12 centimeter nysne, som primært faldt den 16. november: 

- Se livebilleder fra Alpe d'Huez

Val Thorens

Så er "winter mode" også blevet aktiveret i franske Val Thorens. Området der allerede åbner d. 19/11 2022.

Her er der allerede faldet et pænt lag! :)

Se live webcams fra Val Thorens her.

Masser af sne i norden i uge 47

Her er de 10 destinationer, hvor der forventes mest sne mellem fredag i uge 46 og fredag i uge 47 2022. Flere destinationer i norden får mere end 40 centimeter nysne. 


Her seneste top 10 skiområder med snefald opdateret d. 18/11 kl. 15.10

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen