Snart slut med det gule sygesikringskort
Folketinget har besluttet, at det i fremtiden er slut med at bruge det gule sygesikringskort som rejseforsikring.
Online: 12/02 2014
Det gule sygesikringskort dækker ikke på rejser i fremtiden, har Folketinget bestemt. Lovændringen i Sundhedsloven træder efter al sandsynlighed i kraft 1. august. Således forsvinder den statsbetalte rejseforsikring, som vi i Danmark har været vant til i mange år.
I stedet bliver vi udstyret med et blåt sygesikringskort. Det betaler for behandling af akut sygdom i EU-landene efter de regler, der gælder for borgerne i det pågældende land.
Når man med det blå kort - er dækket på de samme vilkår som borgerne i det land man besøger - betyder det mere egenbetaling. Hvis man eksempelvis bliver indlagt på et fransk hospital, kan man risikere at dele af behandlingen og indlæggelsen, nu vil være egenbetaling. I hvert fald hvis man ikke selv har tegnet en rejseforsikring.
Øget behov for at tegne en rejseforsikringDe færreste danske ski gæster, vil være interesseret i at stå i en situation, hvor de skal betale titusinder af kroner til et udenlandsk hospital. I fremtiden vil flere antageligt tegne en rejseforsikring, enten når de køber rejsen ved rejsebureauet, eller igennem forsikringsselskabet.
Seneste større ændring i Sundhedsloven var i 2008, det var her man mistede den statsbetalte hjemtransport. Det betød for skisportsfolket at hjemtransport, ikke længere var dækket under det gule sygesikringskort. Allerede på dette tidspunkt, steg behovet naturligvis for selv at tegne en forsikring.
Priserne vil stige
Rigtig mange danskerne har allerede tegnet rejseforsikringer, eksempelvis igennem rejseudbyderen, via Sygeforsikring Danmark, eller via forsikringsselskabet. Mange kan også have dækningen via deres MasterCard.
Forsikringsselskaberne vil sandsynligvis i fremtiden dække de udgifter, hvor det tidligere var det gule der dækkede. Men det kan være en god idé - at holde sig orienteret hen over sommeren. De fleste selskaber har endnu ikke, ændret deres betingelser for rejseforsikringen, som følge af lovændringen.
Priserne på rejseforsikringerne vil antageligt blive højere i fremtiden. Det bliver forsikringsselskaberne, der får noget af den udgift staten tidligere havde og i sidste ende, er det selvfølgelig forbrugeren, der betaler.
|
|