Skiferien går til ... Valloire

Skiferien går til ... Valloire

Vil du gerne på skiferie til franske Valloire? Så læs med her, og få nogle af Danskis guider fra sæsonen 2016/17 bedste fif og råd til en skiferie til fantastiske Valloire.


HER SKAL I STÅ PÅ SKI
Valloire byder på 150 kilometer piste, så der er helt sikkert noget for enhver smag – nybegyndere som øvede! Men én af de bedste pister er den blå piste Lutins. Pisten bliver primært brugt som transport ned til byen Valloire, da det er den eneste piste som går hele vejen ned. Det er en dejlig lang piste, hvor der er rig mulighed at tage masser af sving – og måske ende med et par dejlige, ømme ben for enden af pisten.

VALLOIRES HEMMELIGE JUVEL
Danskis guider vil klart anbefale den røde piste Rose, som ligger på toppen af Crey du Quart. Når I først rammer pisten, er I ikke til at stoppe! Den lange røde piste giver nemlig rig mulighed for vind i håret. Mange skiløbere overser pisten, hvilket gør den endnu mere fantastisk at køre på, da I ofte har den for sig selv. Det er uden tvivl en ukendt juvel her i Valloire, og ta’ ikke hjem fra en skiferie uden at have besøgt denne piste.

DET SKAL I VIDE OM VALLOIRE
Valloire er en lille skjult perle i Alperne, som mange aldrig har hørt om. Det betyder absolut ikke, at byen ikke har noget at byde på. Tværtimod! Det er nemlig en autentisk fransk by med masser af lokale – og det kan mærkes. I Valloire kan I hver uge skøjte, bowle, gå i biografen, høre live-musik, spise udsøgt mad, besøge den smukke kirke og meget mere.

Få flere gode råd til skiferien til Valloire her.

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen