Skiferien går til ... Saalbach/Hinterglemm

Skiferien går til ... Saalbach/Hinterglemm

Frederik og Morten elsker Saalbach/Hinterglemm! Det gør de fordi, at det var deres hjem i skisæsonen 2016/17. Herunder giver de jer deres bedste råd og fif til en skøn skiferie i Saalbach/Hinterglemm.


HER SKAL I STÅ PÅ SKI
Saalbach/Hinterglemm er et skønt skiområde, med mange dejlige pister for både børn, nybegyndere og øvede på ski. En piste Danski guiderne dog vil anbefale er piste nummer 15 til 13a – top til bund under Zwölferkogelbahn. Det er en VM piste, som starter stejlt og sort ud før den ender i 13a, efter en mellemstation, hvor en meget bred, rød piste løber til bunden af Hinterglemm.

HER SKAL BØRN OG NYBEGYNDERE STÅ PÅ SKI
Saalbach-Hinterglemm er ikke kendt for at have et specielt krævende skiløb. Hovedparten af pisterne er kategoriseret blå eller røde, men oftest vil de føles som en god lilla, da det godt kan være svært at kende forskel. Derfor er det også et rigtig godt sted for børn og nybegyndere!

SAALBACH/HINTERGLEMMS HEMMELIGE JUVEL
Hvis I er på skiferie i Saalbach/Hinterglemm, så skal I besøge piste nummer 68 fra toppen af Polten8er-liften i Leogang ned til Viehhofen. Det er en af områdets længste pister med sine knap syv kilometers nedfart.

HER SKAL I PÅ AFTERSKI
Saalbach er kendt for at have noget af Alpernes bedste afterski! En klar favorit blandt byens gæster er Hinterhag, som ligger ved toppen af Turm6er-liften. Det er en ældre træhytte som byder på en fantastisk hyggelig stemning.

I Hinterglemm er det Goassstall der tiltrækker skiløberne. Det er et udendørs afterskisted, hvor der er mulighed for at trække store parasoller op, så I kan feste, selvom det skulle blive snevejr.

Få mange flere gode råd til skiferien af Danski guiderne her.

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen