Skiferien går til ... Alpendorf
Overvejer du en skiferie til skønne Alpendorf i Østrig? De dygtige Danski guider i Alpendorf, Emma og Mette, giver dig her deres bedste råd til det skønne område, hvor der er intet mindre end 750 pistekilometer.
Alpendorf er en del af Ski Amadé, så er du i bil, og har du lyst til at se nye områder, kan du på under en time køre til for eksempel Schladming eller Bad Gastein, hvor liftkortet også gælder. I alt er der 750 pistekilometer i Ski Amadé, hvilket gør området til Østrigs største.
HER SKAL I STÅ PÅ SKI
Alpendorfs eget skiområde er et rigtig børne- og begyndervenligt område med mange blå pister. Næsten alle steder, hvor du kan vælge at køre på røde pister, er der også mulighed for at vælge en blå i stedet for - og stadig ende samme sted. Det giver den måde mulighed for, at du kan køre på ski sammen med familien, også hvis I er på forskelligt niveau, fordi pisterne fører samme sted hen.
ALPENDORFS HEMMELIGE JUVEL
Alpendorfs hemmelige juvel, eller rettere juveler, er de to sorte pister nummer 55 og 55a. Her er der aldrig særlig mange mennesker, og begge pister er altid lækre at køre på. Om det er en af områdets eneste træklifter, som holder folk væk, vides ikke, men når du kan få så lækre pister, kan Emma og Mette fra Danski i hvert fald godt holde til at køre med træklift op igen.
HER SKAL I PÅ AFTERSKI
Har du lyst til at tage på rigtig østrigsk afterski, er det bedste sted i Alpendorf helt klart Tenne. Tenne ligger lige over for vores eget Hotel Rothirsch i Alpendorf, så her er der aldrig langt hjem, hvis øllene skulle blive for mange. På Tenne er der altid god stemning, og alt det musik du forbinder med den traditionelle østrigske afterski, finder du også her.
Få flere gode råd af Danski til en skiferie til Alpendorf her.