God sne og overraskelser i Winterberg

God sne og overraskelser i Winterberg

Sidste januar drog vi til Winterberg i Tyskland. Her blev vi overrasket af god sne, masser af hygge og moderne lifter i et skiområde, som kun ligger små fem timers kørsel fra Danmark.

En dag i januar stod vi tre mand fra Skisport.dk med vores ski i hånden for foden af en skilift i Winterberg. Området ligger lige midt i Tyskland (blot fem timers kørsel fra grænsen), og vi var mildest talt skeptiske. Bakken var lille bitte, og den første lift, vi skulle med, var et langt tov, der kørte i ring, med nogle plastik-dimser på, som skulle skubbe en op ad bakken. Det var tåget, og det sneede, så vi kunne ikke se noget som helst af skiområdet.

Topmoderne lifte i Winterberg

Vores skeptiske ansigtsudtryk forsvandt heldigvis relativt hurtigt. Efter at være nået til op af bakken med slæbetovet, stod vi foran en topmoderne stolelift. Det viste sig, at området faktisk havde hele 24 lifter, hvoraf 13 af dem var stolelifter. Sneen blev også væsentligt bedre, end den havde været, på det der må have været et småt transportstykke. Faktisk har området 360 snekanoner til at dække næsten alle områdets 27,5 kilometer piste. Derfor kan de også holde åbent fra december til marts hver sæson.

Vil man prøve kræfter med lidt skihop, så er der rig mulighed for det (Skihop bakken ses bagerst på billedet)

Noget, vi også ret hurtigt lagde mærke til, er, at skiløbet faktisk er relativt afvekslende. Der er ca. lige mange røde og blå pister og få sorte, og området ligger ikke bare rundt om den samme bakke, men strækker sig i stedet rundt på flere bakker. Det giver en lidt fed følelse af at være på tur, og så får det området til at virke større, end det måske egentligt er.

En lift til dem der blot skal kælke, vi er fan! :)


Liften op og sjov tur ned!

Hyggeligt og børnevenligt

Vel vidende, at de samme to ord er blevet brugt i utallige anmeldelser af især mange svenske skiområder, så dækker de ikke desto mindre også godt her. For selvom området er ganske afvekslende, så er det tydeligt, at de, der får den allerfedeste tur til Winterberg, nok er børnene. Der er omtrent 200 meter fra områdets højeste til laveste punkt (630 - 820 meter), og det er meget let at komme uden om de stejleste pister. Alt i alt minder terrænet relativt meget om det, man finder, i nogle af de svenske skiområder, som især er populære blandt familier.

Pisterne slynger sig ned gennem den gamle bøge- og grantræsskov, som yder god beskyttelse fra vind og vejr, og her midt i Tyskland er temperaturerne heller ikke nær så brutale, som de af og til kan være nord for Danmark eller på alpernes højeste tinder.

Copyright: Wintersport-Arena Sauerland/ Siegerland-Wittgenstein e. V.

Byen bærer præg af at være en turistby, hvilket betyder, at den har alt, hvad der skal til, for at man også kan hygge sig, når man kommer ned fra skiløbet. Byen ligger nede i en dal, og kigger man rundt, så har man faktisk følelsen af at være i et skisportssted. Køreturen undervejs dertil bød også på overraskende høje bakker på begge sider af den lille vej.

Copyright: Wintersport-Arena Sauerland/ Siegerland-Wittgenstein e. V.

Tag det for hvad det er - for så er det godt

Vi endte alle tre med at blive ret positivt overraskede over skiområdet. Chefen endte sågar med at udtale på en liveudsendelse på Facebook, at han med garanti ville tage sine unger med dertil på et tidspunkt, find videoen her.

Det giver god mening, for som nævnt passer områdets terræn og vejr rigtigt godt til børnenes behov.

Når det så er sagt, så kan forældre også sagtens få nogle rigtigt gode skidage i Winterberg. Der er nok næppe nogen af os, som ville bruge en hel uge i området, men er man mindre øvet, så tilbyder området rigtigt gode rammer for en god indlæringsproces.

Lækre lifte med god kapacitet

Et rigtigt godt bud på den perfekte tidsramme for et besøg i Winterberg vil nok være en god forlænget weekend. Det passer også perfekt sammen med, at området kun ligger fem gode timers kørsel fra den danske grænse. Det er især praktisk, hvis man bor i den (syd)vestlige del af Danmark. Desuden koster liftkortene kun ca. det halve af, hvad de koster på mange af de populære destinationer i Alperne.

Så når den mest rutinerede fra Skisport.dk nok tager derned igen, så gør han det (formodentligt), fordi det er et godt og hyggeligt sted for hans børn at få nogle kilometer i benene, fordi alt i området fungerer, og fordi det er tæt på Danmark, hvilket lægger op til en hurtig og nem tur. Faktisk er det ret fedt, at vi har så relativt fedt et skiområde, så tæt på vores hjemland!

> Læs mere om skiferie i Winterberg her. Og se pistekort her.

> Søg skiferier til Winterberg her.

> Se webcams og vejrmeldinger fra Winterberg-området her.

> Se også en oversigt med skiområder tæt på Danmark her.

Se også vores senere test af Winterberg her:


Udgivet af: Rasmus Bragh Schulz

Rejsebureauer til Winterberg
Fakta om Winterberg
50 pister i alt
23 km blå
23 km rød
4 km sort

Lifter: 24 stk.

Slæbelifter: 9
Stolelifter: 12

Mere om skiferie i Winterberg

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen