Ski for natteravne
I Reitherkogel i Tirol bød man for en uge siden natski-sæsonen velkommen. Det fejres også i dag.
Online: 03/01 2012 Den 27. december blev der klokken 18:30 tændt for projektørerne på pisterne i Reitherkogel i Alpbachtal, Tirol. Her kan alle natteravne flyve til tops i lifterne og nyde flere aftenture på ski i løbet af skiferien. Hver tirsdag, fredag og lørdag er der aftenski fra klokken 18:30 til 21:15. Forinden arbejder maskinerne på højtryk for at gøre pisterne klar til skiløbere, der trives i aftenmørket - der selvfølgelig oplyses af moderne projektører på de åbne pister. Brus til damerne I aften fejrer man natteravnene ved at uddele et glas prosecco til alle de kvindelige skiløbere efter mørkets frembrud. Aftenskiløbet i Reitherkogel i Alpbachtal er en særlig god mulighed, hvis man vil have så meget løb ud af skiferien som muligt. Mørket er ingen hindring for den utrættelige skientusiast. Vores udsendte har for nylig besøgt Alpbachtal. Han klippede endda en lille video sammen, som du kan se her. |