Sikker skisport: Alt for få danskere kender reglerne

Sikker skisport: Alt for få danskere kender reglerne

Ind i mellem ender den længe ventede skiferie galt: Et vrid i knæet eller et brækket ben sætter en stopper for legen på løjperne. Et hurtigt blik på statistikkerne viser...

at tusinde af danskere hvert år  kommer til skade på skiferie. Og en af årsagerne er simpel uvidenhed.

Mere end en tredjedel af danskerne kender nemlig ikke de mest almindelige regler for sikker færdsel på pisterne. Det viser resultaterne af en test, som rejseforsikringsselskabet Allianz Global Assistance har gennemført blandt mere end 2000 danskere denne vinter.

”Ofte sker ulykkerne, fordi skiløberne ikke lige ved, hvordan man opfører sig sikkert på pisterne. Ser man nærmere på resultaterne, viser de et markant ukendskab til, hvordan man tackler helt almindelige situationer på bakkerne,” siger Tue Søbye, B2C Manager Danmark i Allianz Global Assistance. 



Hele 2.497 danskere har taget testen, hvor for eksempel:

  • 21,39 procent mente, at det var helt i orden at stoppe op midt på pisten for at tage en selfie. 
  • Over en tredjedel – 35,1 procent – vidste ikke, at man, så vidt muligt, altid skal gå ud i siden af pisten for at hente tabt udstyr. 
  • Og næsten en tredjedel, nemlig 30,19 procent, vidste ikke, at de selv har ansvaret for altid at have kontrol over deres ski eller snowboard.

Netop derfor har Allianz Global Assistance lanceret et ski-bevis, der skal øge bevidstheden om  sikkerheden på skiferien. 

Allianz Global Assistance er en del af en af verdens største forsikringskoncerner – Allianz – og har  tidligere med succes lanceret et lignende skibevis på det hollandske marked. Også i Danmark har interessen været stor for det uofficielle ski-bevis, blandt andet fordi Allianz Global Assistance har udlovet en skiferie som præmie til en heldig vinder, der bliver udtrukket blandt deltagerne. 

Dette Ski-bevis kan fås online på her, når blot fire af de fem spørgsmål er besvaret korrekt. Beviset kan deles på sociale medier eller udskrives og tages med på skiferien.

”De fleste ved, hvor ærgerligt det er, når ulykker rammer den ferie, som man har sparet op til og  glædet sig til. Så vi vil gerne være med til at forberede forbrugerne til en god, ubekymret ferie. For eksempel er det ikke alle, der ved, at det altid er klogt at have en skihjelm på løjperne,” siger Tue Søbye. 

Ifølge ham er hjelmen er ikke det eneste, som brugerne har været usikre på. Heller ikke alle ved, om  de skal vige til højre eller venstre, når der kommer folk susende. 

Ski-beviset tager også hensyn til nyere tendenser med snowboardere og selfies, som man inden for  få minutter kan få afklaret reglerne for. 

Selvom Ski-beviset ikke er et juridisk officielt dokument, er det en måde at gøre opmærksom på  pisternes regler for danske vintersport entusiaster. 

”Og det kan ikke erstatte den sikkerhed, der ligger i at have en god rejseforsikring, hvis uheldet  endelig skulle være ude. Den hjælper også, hvis andre forårsager ulykken" siger Tue Søbye.

Se listen med de 8 billigste skirejseforsikringer her.

Læs FIS-reglerne her
Lav denne test og se hvor sikker din skiferie bliver.
Og ikke mindst
læs denne artikel, så du har testet din bindinger, før de tester dine knæ.

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen