Dansker-favorit får investering på 253 mio. kr.
Det populære bjerg Planai i Schladming får erstattet den gamle 6-personers lift med en 10-personers gondol, som kan fragte 1.550 flere skiløbere op i timen.
Morgentrafikken bliver lettet
Vi kender alle det med at vi gerne vil op på bjerget om morgenen og også gerne hurtigst muligt. Det bliver netop muligt til sæsonen 2019-20, hvor folkene i Schladming har valgt at opgradere deres Planaibahn l, som kommer til at ligge helt det samme sted, som den gamle.
Liften strækker sig over hele 3.6 km., hvor den er opdelt i 2 sektioner, som bliver opdelt af en mellemstation. Den vil kunne tage dig fra bunden og op til toppen på ca. 10 minutter og med kapaciteten på 3800 personer i timen, hvilket gør at morgenkøen bliver væsentlig reduceret.
10 meter fra populært dansker-hotel
Den nye hovedlift som åbner i starten af december.
Liften kommer til at gå midt fra byen og har en længde på 3,6 km
Meget mindre liftkø
Skisportsstedet Schladming tilbyder 4 bjerge at stå på ski på og har de sidste 5 år sat en del penge af til opgradering af lifter, samt en plan for nye forbedringer i løbet af de næste par år. Det nye liftsystem kommer, som beskrevet i ovenstående, til at hjælpe på morgentrafikken for folk med ski på, men samtidig også gøre det nemt for familien at køre ned og få frokost og komme hurtigt op på bjerget igen.
Området tilbyder skiløb i alle former og området er fint forbundet med hinanden. De fleste af hotellerne i byen har ski in-ski out, så du har mulighed for at stå på ski til og fra hotellets hoveddør og på den måde undgå transporttid under din skiferie. Du kan med andre ord koncentrere dig om skiløbet – fra morgen til aften.
Du behøver dog ikke være ekspert for at køre på pisterne i Schladming – alle niveauer er repræsenteret, og både børn og nybegyndere kan få udfordringer, der matcher deres niveau. Man kan blandt andet finde brede ”boulevarder” og hyggelige skovstier, hvor alle uanset niveau kan boltre sig.
Midterstationen vil være et nemt samlingspunkt for mange grupper
Fakta om den nye Planaibahn l og ll
Bundstation: | 750m |
Mellemstation: | 1.350m |
Topstation: | 1.824m |
Højdemeter: | 1.074m |
Hastighed: | 6 m/s |
Tid: | 10 minutter og 30 sekunder |
Kapacitet: | 3.800 personer i timen |
Længde: | 3.600 meter |
Pris: | €34 mio. |
Schladming kan andet end ski
Med det nye anlæg, ligger Schladming området ligeledes op til en masse sommerferie aktiviteter, da den nye lift har både mulighed for at have barnevogne, mountainbike og andet med op på bjerget. Derudover har Schladming meget andet at byde på, som du kan læse mere nedenfor.