Sæsonstart i Trysil - med sidste års sne

Sæsonstart i Trysil - med sidste års sne

Trysil holdt i sidste weekend sæsonpremiere. Og det gik strygende, selvom det var sidste års sne, som gæsterne havde under skiene.

Online: 05/10 2012

Folk rejste til fra nær og fjern, da Trysil havde sæsonpremiere på skiløbet den sidste weekend i september.

"Nu er vil klar til vinteren," lyder meldingen.

Siri Schytte og lillebror Lasse på fem benyttede sig af lejligheden, da Trysil inviterede til gratis sæsonstart på sne fra forrige sæson.
Sneen har hele sommeren ligget trygt og koldt under norsk bark. Men i sidste weekend blev den præpareret ud i børneområdet, Eventyr, i Trysil

Sne- og bakkeansvarlige i Skistar Trysil, Wegard Matsson, fulgte spændt med på sæsonpremieren. Og han var glad, for der kom mange gode tilbagemeldinger på arrangementet.

"Det er første gang vi prøver det her, og det har fungeret omtrent sådan, som vi havde planlagt det. Gæsterne var glade, og det er det vigtigste," siger han med et smil på læben.

Og der var mange flere end Siri og Lasse, som havde taget turen til Trysil i weekenden.
Liftfører Geir Olav Bråten hilste på mange, som havde kørt langt for at teste sneen.

"Jeg snakkede med nogle, som havde kørt fra Oslo om morgenen, og der var også svenskere, som havde kørt over 50 kilometer for at komme hertil. Der er ingen tvivl om, at mange længes efter sneen og venter utålmodigt på vinteren," smiler Geir Olav Bråten.

Hvor længe sneen fra forrige sæson bliver liggende, er ikke til at spå om. Det kommer an på vejret, så det er om at nyde den, mens tid er. Og det er der tilsyneladende mange, der er tiltrukket af.

Måske gentages succesen
Det har været et eksperiment at lagre sneen på denne måde i Trysil, men ifølge Wegard Matsson kan det sagtens være, at det gentages til næste år.

"Først må vi evaluere det, vi har gjort nu, og så får vi se, hvad det bliver til. Men der er ingen tvivl om, at en tidlig sæsonstart er populær," siger han.

Bliver det lige så tidligt næste år, er der i hvert fald én, der stiller op:

"Ja," siger Lasse på fem og nikker, da han bliver spurgt, om det er sjovt at prøve skiene igen.

Den ordinære sæsonstart i Trysil er den 3. november. Det er om mindre end en måned, så forhåbentlig kan Lasse og alle Trysils andre skientusiaster vente så længe.


Sæsonstart i Trysil - med sidste års sne - Billede 1172
Sæsonstart i Trysil - med sidste års sne - Billede 1173

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen