Fantastiske forhold & skøn hotelåbning i Bad Gastein

Fantastiske forhold & skøn hotelåbning i Bad Gastein

Vi var inviteret til Bad Gastein for at dække en hotelåbning og deres landgrendsevent Gastein Classics (mere om dette senere) og samt naturligvis stå lidt på ski og tjekke sneforholdene ud.

Læs om langrendsstævnet Ski Classics i Gastein her.

Sneforholdene - også Bad Gastein har fået eventyrlig sæsonåbning

Vi havde desværre kun 2 halve dage på ski. Men hvilke to halve dage. Også i Bad Gastein var forholdene eventyrligt gode. Også de har modtaget voldsomme mængder god sne. Der er allerede metervis af sne og alle pister var simpelthen i perfekt stand.

Vi har været så tilpas meget i Bad Gastein, at vi fik “talt os ud af” af pistevisningen med “pigen fra turistkontoret”. Vi tillod os derfor, at tage på eventyr udenfor pisterne. Og vi kan da afsløre, at vi selv flere dage efter snevejret udelukkende kørte ture i dyb fuldstændig uberørt sne. Og alt sammen kun liftbaseret - Vi har sagt det før, og siger det gerne igen. Offpiste-mulighederne og kombineret med gæsterne i byen giver bare unikke muligheder for at finde god uberørt sne.

På en af turene var vi så heldige, at møde et hold elever fra Oure Skiakademi. De nyder livet i Bad Gastein og uddanner sig til skiinstruktører.


Skal du til Bad Gastein i løbet af vinteren kan du glædes over, at der allerede nu er lagt en fantastisk base af sne på pisterne.

Se snedybde, vejrudsigt og live webcams fra Bad Gastein her.

Hotelåbning som varmer vores hjerter

Vi hedder jo Skisport.dk og alligevel har vi nu præsteret en lille video uden et eneste sving, uden en eneste piste… ja ret beset har den intet m skisport at gøre (udover en masse smuk sne) - og det vil vi hermed gerne beklage.

Room with a view

Her hotellet set udefra med fantastisk pool og vandland 
 
Har du fulgt os igennem årene har du måske bemærket, at Bad Gastein har en særlig plads i vores hjerter. Udover at være et fantastisk skisportssted på næsten alle de vanlige parametrer, rummer den også så megen mere historie end de fleste andre skisportssteder - også brutale historier.


I snart 30 år har byen haft et blødende sår i form af et dødt og forladt centrum - det har stærke og passionerede kræfter nu heldigvis rådet bod på. Den smukke plads i det oprindelige centrum stråler nu igen med en genåbning af de to historiske hoteller @badeschloss.hotel og @straubinger.grandhotel.

Det varmer vores hjerter, at nogen i den grad gør sig umage … derfor har vi lavet den her video… og så også lidt for at please “drengerøven” i os m lidt “spændende” droneflyvning i en smuk og historisk alpeby.


Vi kommer altid gerne tilbage til Bad Gastein - den by bliver ved med, at overraske og give..

Find flere billeder fra sneen på vores Instagram her.

Find skiferie tilbud til Bad Gastein her.

Læs mere om skiferie i Bad Gastein her.

Her er lidt videoer fra tidligere besøg i området:



Udgivet af: Thomas Jensen

Fakta om Bad Gastein
Skiområdet: 835-2686 m.o.h.
Byen: 1100 m.o.h.

201 pister i alt
60 km blå
117 km rød
24 km sort

Lifter: 47 stk. / 71.261 pers/time

Slæbelifter: 15
Tog/baner: 1
Stolelifter: 18
Kabinelifter: 10

Mere om skiferie i Bad Gastein

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen