Så kommer Amager skibakke

Så kommer Amager skibakke

For nylig faldt de sidste brikker på plads. Om knap to år får danskerne mulighed for at stå på ski på den nye Amager Skibakke.

Amager Skibakke bliver næsten 400 meter lang – fordelt på tre pister:

En sort piste på 180 meter og med et fald på 25-45 procent, der går over i en en blå piste på 55 meter, der igen går over i en grøn piste på 150 meter. Hver etape af pisten får sin egen lift, så man kan stå af “i tide” , hvis man ikke lige er til sort piste.

Skibakken bliver beklædt med hvide plastikmåtter, så der er tale om en kunstbane.

Læs mere om Amager bakke her.

Europas Højeste klatrevæg

Skisport.dk omtalte projektet i august. Dengang manglede der knap ti millioner. Men de penge har Nordea-fonden nu lagt på bordet. Så nu er det fuld fart frem for Amager Bakke.

Ud over skibakken får bakken også Europas højeste klatrevæg på 85 meter samt løbestier og omklædningsrum.

Skibakken og klatrevæggen bliver ikke bygget ud af den blå luft. De kommer til at ”beklæde” et topmoderne affaldbehandlingsanlæg til Amager Ressource Center.

Skibakken forventes at stå klar i 2017, når affaldsanlægget indvies.

Se priser, billeder, video og åbningstidspunkter for Amager skibakke.

Udgivet af: Jesper Svennum

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen