Rasmus DJ skal konkurrere i Slopestyle World Cup i Mammoth, USA

Rasmus DJ skal konkurrere i Slopestyle World Cup i Mammoth, USA

Den danske skiløber Rasmus DJ der har vundet DM i slopestyle i 05, 07, 08, 11 og 2013 skal køre Slopestyle World Cup i Mammoth. Rasmus deltager for at samle point, så han kan deltage i Vinter-OL 2018

Har du nogensinde været så heldig, at stå på ski med Rasmus, eller bare set ham i TV2 programmet ”To på ski” med Thomas Uhrskov. Så ved du, at det er en ung gut med en masse energi, samt et humør, der aldrig virker til at være nede. Rasmus Dalberg Jørgensen der siden 2004 har været innovator og pioner inden for dansk freestyleskiing, skal deltage i årets første World Cup i Mammoth. Danskeren på 27 år der normalt har mellem 7-8 måneder på ski, har målet at komme i Top 25. Hvilket vil hjælpe ham med, at komme til Vinter-OL i Pyeongchang, Sydkorea.

Foto: Andreas Secher


Enten så er der sol ellers sner det 1 meter på 1 døgn

Rasmus startede dette års skisæson i Mammoth, Californien, USA, hvor han siden december har boet og trænet. Vejret i Mammoth er meget anderledes i forhold til ski stederne i Alperne. Enten så er der høj sol, ellers så vælter der 1 meter sne på ingen tid. Skiområdet har optimale forhold for Rasmus, da der er 3 store snowparks (samt en del små), hvilket gør at Rasmus kan træne, de fleste, af de tricks han ønsker at bruge i World Cuppen.

Foto: Andreas Secher


Mammoth er attraktivt for danske skibumser

Ramus bor i et stort hus med 6 andre danske skibumser. Alle sammen personer, der kører park, dog træner han mest med Andreas Secher, en tidligere dansk trampolin landsholdsspringer. Andreas er bare en af de få danskere, der gennem de sidste mange år, har rejst over Atlanten for at køre park. Mammoth har nemlig været et populært rejsemål igennem en del år, for unge danskere der har haft interesse i at køre park og freestyle. Det skyldes at standarden er yderst høj i de amerikanske parks.

Foto: Playground production

De store doubles må vente

Der er officiel træning til World Cuppen d. 19. og 20 januar, hvorefter kvalifikationen begynder d 22. januar, hvor Rasmus har 2 forsøg/runs til at lave hans bedste løb. Egentlig ville han have satset på at lave doubles i konkurrencen, (trick hvor der indgår 2 saltoer), men desværre har de store kickers/hop været lukket, hvorfor at Rasmus desværre må vente med, at lave de tricks til han føler sig mere sikker på, at han lander dem hver gang.

Heldigvis er der allerede ugen efter en ny konkurrence (Revolution Tour), hvor han satser på, at gå efter en switch double rodeo 10.

Lige pt. satser Rasmus på at køre dette løb/sætte disse tricks.
Sw lip 270 - pretzel 270, sw disaster 450, sw right 900 mute, cork 1260 nose, sw cork 10 tail.

Se Rasmus' optaktsvideo til World Cuppen


Rasmus lægger flere gange om ugen billeder op fra hans sæson. Her kan du set et billede, af nogle af de hop han skal køre d. 22 januar.


Læs mere om Mammoth her

Udgivet af: Claus Loft Madsen

Fakta om Mammoth Mountain
Skiområdet: 2469-3369 m.o.h.


Mere om skiferie i Mammoth Mountain

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen