Postkort fra Japan: Iben i Niseko og Rusutsu
Vi har haft den mest fantastiske skidag nogensinde - wow det har været fedt.
Vi har i dag været med en privat guide i Rusutsu, som ligger en times kørsel fra Niseko, hvor vi bor og har stået på ski de sidste 2 dage. Niseko er fantastisk, men sneen i Rusutsu var ubeskrivelig og uden sammenligning. I nat faldt der, som de 3 foregående nætter, 30-40 cm. nysne og temperaturen var minus 15 grader, hvilket betød at vi i dag kørte i pudder til hofterne.
Forholdene var optimale, få mennesker på pisterne og sol det meste af dagen. Vores guide som har levet af sit skiløb de sidste 9 år var ligesom vi helt oppe at køre over skiløbet.
Det er en oplevelse vi sent vil glemme og vi kan ikke vente med at få sne under skiene igen i morgen når lifterne åbner kl. 8.30.
/Iben, Rejsekonsulent hos DANexplore
PS. dagen blev sluttet af i Onsen, det japanske svar på wellness (varme og kolde bade) og pizza i lejligheden - hvad mere kan man ønske sig af en skiferie i topklasse - Jeg er vild med Japan.