Black Week tyvstart - spar op til 25% 🔥
Familien Lundorf tager på sæson i alperne med 3 børn

Familien Lundorf tager på sæson i alperne med 3 børn

Til december pakker familien Graae Lundorf, fra Aarhus, bilen med alle ejendele, deres tre børn og kører mod Valloire i Frankrig.

Her venter fem måneder i de franske Alper som hotelchefer på Danskis Klubhotel Les Gentianes.

Nogen tror, fejlagtigt, at det kun er

folk uden børn og unge mennesker, der hiver pælene op og rejser på sæson. Sådan er det ikke hos Danski. Skirejsebureauet har nemlig flere ægtepar med børn som skal til Alperne for at drive deres egne hoteller. En af de familier, der skifter hverdagen i Danmark ud med et liv i Alperne, er Trine og Niels Graae Lundorf sammen med deres tre børn på henholdsvis 5, 12 og 13 år.

Blev kærester i alperne

De franske Alper er på ingen måde uvante for Trine og Niels Graae Lundorf. Faktisk er det nemlig i Alperne deres historie begyndte. Trine arbejdede for Oure og Niels var elev på Oure i vinteren 1999. Her opstod der sød musik mellem de to - og ikke kun på pisterne. Da Niels’ ophold var færdig, blev han i Alperne og arbejdede, og siden har de dannet par.

Vi elsker begge Alperne og skiløb. Derfor

har vi også været på flere sæsoner sammen og hver for sig, og vi har altid gerne ville tage vores børn med der ned og give dem den helt unikke oplevelse, som det er at være på sæson, siger Trine Graae Lundorf, der er udviklingschef hos VisitAarhus.
Her et billede Trine og Niels Graae Lundorf

Lovede hinanden en sæson til

For 13 år siden havde Trine og Niels faktisk besluttet sig for, at de ville tage på sæson som hotelchefer, men så fandt de ud af, at der var lykkelige omstændigheder - to blev til tre, og siden er tre blevet til fem.

Da vi fandt ud af, at Trine var gravid

med vores ældste datter lovede vi hinanden, at vi skulle afsted engang med hele familien. Men tiden og årene gik, og sidste vinter besluttede vi os for, at hvis det skulle være, inden børnene blev for gamle, så skulle det være nu, siger Niels Chr. Graae Lundorf, der er folkeskolelærer i Aarhus.

Konfirmationsforberedelser i Valloire 

Trine og Niels lejer deres hus i Aarhus ud, i den periode de er væk. Men allerede nu er de ved at male stakit og renovere små ting i huset, for familien når kun lige hjem til at den ældste, Signe på 13 år, skal konfirmeres.

Når man skal konfirmeres er der jo en

del forberedelse - blandt andet skal de gå i kirke. Her har Signe aftalt med præsten i Aarhus, at hun bare går i Domkirken i Valloire, som faktisk ligger lige over for det hotel, som vi skal bestyre, siger Trine Graae Lundorf.

Alle tre børn glæder sig til at flytte

til Valloire, og den største bekymring er, hvorvidt der er wifi på hotellet, så de kan holde kontakten med deres venner hjemme i Danmark. Familien skal dog bestyre et af Danskis mest børnevenlige hoteller i Alperne, så familiens børn kan også se frem til at
møde en masse nye legekammerater.
Billede af Valloire by 

Skole i alperne 

Trine og Niels Graae Lundorf glæder sig begge til 1. december, hvor turen går mod Valloire i Frankrig. De er rigtig glade for, at det kunne lade sig gøre at komme til en børnevenlig og lidt mindre destination, og at Danski har givet dem denne enestående mulighed. Børnene glæder sig også til at skulle stå en masse på ski, men det betyder ikke, at de ikke skal gå i skole.

Jeg er jo selv skolelærer, så jeg kender

børnenes pensum. Derfor underviser jeg dem i Valloire, så de ikke kommer bagud. Men jeg kan ikke udelukke, at hvis der en nat er faldet meget sne, så venter vi med skolen til om eftermiddagen, spænder skiene og nyder den fantastiske powder - det er jo også derfor vi er taget på sæson, fortæller Niels Chr. Graae Lundorf.

Trine og Niels’ tre børn har alle stået

på ski siden de var to år gamle. Alle børn er gode skiløbere, og sidste år blev børnebakken for alvor skiftet ud med brede blå boulevarder, store sving og fedt skiløb hvor alle kan stå sammen. Dog ønsker parret, at både børnene og dem selv skal have noget skiundervisning, for at blive endnu bedre på ski, nu hvor de har muligheden.

De kærligste minder

Trine og Niels husker selv tilbage på tiden i Alperne på sæson som nogle af de kærligste øjeblikke. Når man er på sæson får man et helt særligt forhold til hinanden på kryds og tværs af arbejdsopgaver, position og så har alle én fælles interesse: Skiløbet.

Vi glæder os rigtig meget til at hilse

på alt det søde personale, som vi skal arbejde sammen med hele sæsonen. Vi håber, at vi kan få skabt et team som virkelig arbejder sammen og løfter i flok, i stedet for hver for sig. Og så glæder vi os til at tage imod de mange skønne gæster, og give dem deres livs bedste skiferie i Valloire, fortæller Trine og Niels Graae Lundorf enstemmigt. 

Opbakning fra alle

Når en familie vælger at rykke hele deres liv og de trygge og faste rammer op, kan man måske tro, at nogen vil være lidt skeptiske. Det har dog slet ikke været tilfældet for Niels og Trine Graae Lundorf - faktisk tværtimod.

Det kommer ikke bag på nogen, at vi gerne

vil give hele vores familie denne oplevelse, da vi altid har snakket om det. Vi har fået stor opbakning fra alle - både familie, venner og kollegaer. Ja, faktisk er rigtig mange lidt misundelige på os og synes, at det er fedt vi gør det, fortæller Niels Chr. Graae Lundorf.

Trine og Niels Graae Lundorf har begge

kunne tage orlov i fire måneder fra deres arbejde i Aarhus, og alle deres kollegaer og chefer har givet dem deres fulde støtte.

> Ønsker du også en sæson i sneen, så se aktuelle ledige jobs her.

Udgivet af: André Moth Andersen

Rejsebureauer til Valloire
Fakta om Valloire
Skiområdet: 1400-2600 m.o.h.
Byen: 1400 m.o.h.

83 pister i alt
20 stk.
25 stk.
32 stk.
6 stk.

Lifter: 34 stk. / 39.200 pers/time

Slæbelifter: 15
Stolelifter: 17
Kabinelifter: 2

Mere om skiferie i Valloire

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen