På kælk ned ad alperne – om sommeren

På kælk ned ad alperne – om sommeren

Om sommeren er sneen smeltet – og bjergsiderne fremstår grønne og frodige. På den årstid er der gang i adrenalinsporten – i alle sværhedsgrader. Sommerkælk er en af disse – nok er det ufarligt, men

Online: 05/05 2011

Et rødt lys. Og et grønt lys. Et særsyn på en græsklædt og blomsterdækket alpeside, men præcis dette trafiklys er centrum for alles opmærksomhed – det er nemlig startpunkt for sommerkælketurene, der i hæsblæsende fart bringer dig hele 400 højdemeter ned ad alpesiden – i mellem kokasser og blomster.

For foden af bjerget samles familierne igen – og kan så vælge igen at hoppe i kabinelifterne, der om sommeren fragter folk op på bjerget til kælketurene.
Man står på Karkogel-liften ved sportscentret i byen Abtenau – og her får man den første underlige fornemmelse. En tur i en lift uden skistøvler på hitter hos børnene, der aldrig før har været vidne til et alpelandskab, der ikke er dækket af tyk sne og skiløbere.

Liften bringer kælkegæsterne op fra byens beskedne 742 meter over havet op i 1.139 meter, hvor fra festlighederne udspringer. På vej op kan man se de andre kælkegæster suse ned ad bjerget i de knaldgule kælke, der ræser ned ad bjerget.

Er man under 6 år skal man køre med en voksen, mens de ældre selv kan begive sig ud på turen ned ad bjerget. En stor, håndfast alpebonde med filthat spænder sikkerhedsselen, mens der gives instruktioner om hvordan man kører alpekælk: Styrepinden fremad og farten øges. Man bremser ved at trække styrepinden imod sig.

Det lyder simpelt – men ikke desto mindre sjovt. Man får lyst til en tur mere, og hele familien kan have det sjovt med det.

Derudover kan man forsøge blandt andet mountaincart, segway, hydrospeed, felsensprung og rafting.


På kælk ned ad alperne – om sommeren - Billede 781

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen