Over en meter sne i Hemsedal
Det norske skisportssted Hemsedal åbnede i den forgangne weekend rekordtidligt for skiløb fra de tre fjeldtoppe »Totten«, »Tinden« og »Røgjin«. Der er faldet meget sne i de seneste uger og produkti
Online: 14/12 2009
Det norske skisportssted Hemsedal åbnede i den forgangne weekend rekordtidligt for skiløb fra de tre fjeldtoppe »Totten«, »Tinden« og »Røgjin«. Der er faldet meget sne i de seneste uger og produktionen af kunstig sne har været god. Det har fået Hemsedal til at åbne for sæsonen flere uger tidligere end normalt.
Ud over den rekordtidlige åbning, er Hemsedal den norske skidestination der p.t. kan prale med mest sne. Mere end en meter sne - helt præcis 107 centimeter er det blevet til. I alt 32 ud af destinationens i alt 48 pister er præparerede og klar til skiløbere og snowboardere.
De gode sneforhold og fornuftige betingelser for produktion af kunstig sne, har gjort november måned til en rigtig god måned for Hemsedal. I en pressemeddelelse oplyser skisentret at fremgangen for november måned ligger på 40%.
- Sneen kom tidligt til Hemsedal i år, fortæller salgs- og marketingchef Kenneth Larsen fra Hemsedal Skisenter. Det har gjort, at vi - modsat flere andre steder i Norge - allerede nu har haft en måned med fantastisk skiløb.
Fotos: Nils Erik Bjørholt og Carl Østberg
|
|