Val Thorens bliver endnu bedre i 2024/2025
En ny gondol, genåbning af Saulire-kabelbanen, forbedret skiltning og meget mere.
I Val Thorens kan du se frem til lidt ekstra komfort og en højere liftkapacitet med åbningen af en ny gondol i vintersæsonen 2024/2025.
Her er det vigtigste, du bør vide om den nye gondol.
2 Lacs (Gondol, 10 personer)
Den nye 10-personers gondol erstatter den gamle stolelift med samme navn og byder på en hurtigere og mere komfortabel rejse op til 2.511 meters højde.
Placeringen af topstationen ændrer sig lidt - den nye ligger cirka 70 meter højere for at give flere muligheder for mindre erfarne skiløbere.
Herudover er gondolen designet med børnevenlige funktioner, som gør påstigning lettere for de yngste skiløbere.
Projektet har kostet cirka 16 millioner euro og står klar den 23. november 2024.
Detaljer om 2 Lacs-gondolen
- Dalstation: 2.195 m.o.h.
- Topstation: 2.511 m.o.h.
- Højdeforskel: 316 m
- Kapacitet: 3.500 personer i timen
- Fart: 7 meter i sekundet
- Transporttid: ca. 4 minutter
Andre nyheder i De Tre Dale
Val Thorens er ikke det eneste sted i De Tre Dale, hvor der sker forbedringer til sæsonen 2024/2025.
Her er nogle af de andre nyheder:
Saulire genåbner
Saulire-kabelbanen genåbner med nye, moderne kabiner. Gæsterne kan nu nyde mere komfort og en smuk udsigt over Courchevel og Les 3 Vallées på turen til toppen i 2.710 meters højde.
Nye pistekort og bedre skiltning
For at gøre det nemmere at finde rundt i området er der blevet installeret nye pistekort ved flere af de største lifte.
Herudover er der lavet en stor opgradering af skiltningen for at forbedre skiløbernes orientering.
Nye muligheder for skitouring
I samarbejde med Salomon har Val Thorens åbnet to nye skitouring-ruter med et mål om give flere skiløbere mulighed for at prøve skitouring.
To nye ruter, Petite Sud og Grande Sud, åbner til januar 2025 og vil forbinde de to områder.
Petite Sud ruten er 1,8 km lang med en højdeforskel på 65 meter, mens Grande Sud strækker sig over 2,03 km med en højdeforskel på 343 meter.
Vil du prøve den nye lift og opleve De Tre Dale til vinter?