Nye og spændende udvidelser i Trysil
Trysil er i konstant fremdrift og udvider i år på flere områder. SkiStar bygger ny lift i børneområdet Eventyr og ny piste ved Skihytta Ekspres. Desuden udvides sneproduktionen i Høyfjellssenteret
Ny lift til børne og familieområdet Eventyr
Det skønne børneområde Eventyr i Trysil Turistcenter udvider med endnu en børnelift. Eventyr er Trysils største børneområde og den nye lift er en længe ventet udvidelse af kapaciteten i Eventyr. I sidste sæson blev der registreret 370.000 ture i de eksisterende Eventyr lifte.
Eventyr er et populært område for børnefamilier, og det ikke uden grund. Det hyggelige område ligger i smukke omgivelser og er fyldt med børne- og familievenlige faciliteter. Med den nye lift på 462 m, kan Eventyr nu tilbyde fire børnelifter, rullebånd, skikarrusel, toiletfaciliteter og grillhytter. Desuden er området fyldt med sjove arenaer, børnevenlige bakker og skøre indfald.
Den nye lift har påstigning nord for de nuværende lifte og afstigning ved stoleliften T8 Knetta. På den måde er der god forbindelse til de øvrige områder i fantastiske Trysil.
Trysil har noget til alle
Ny Bakke ved Skihytta
Ikke kun børnene kan fornøjes af udvidelserne i Trysil. I den kommende vinter vil der være mulighed for at prøve kræfter med en ny rød piste ved Skihytta. Pisten vil sno sig langs med- og under sidste års nye 6-sæders ekspres lift, Skihytta Ekspressen, der registrerede mere end 700.000 ture i sidste sæson.
Pisten kommer til at starte øverst på piste 4 og ender ved vestsiden af Skihytta-restauranten. Her kan man passende klikke af skiene og lave et lille stop ved restauranten, som udvides med flere siddepladser og et nyt køkken.
Med en ny rød piste er der mulighed for at give den endnu mere gas
Udvidelse af sneanlægget på Høyfjellssenteret
Kapaciteten på sneproduktionsanlægget i Trysil er i konstant udvikling. Det udvides den kommende vinter med snekanoner på piste 45 i Trysil Høyfjellssenter og hele vejen ned til Raddisson Blu Mountain resort & residences. Snekanonerne vil sikre forbindelsen op i området og hen over fjeldet. Desuden påbegyndes arbejdet med en anlæggelse af et vandreservoir i St. Olavs sø. Søen ligger lige under toppen af fjeldet og reservoiret vil give en øget kapacitet, så der kan lægges kunstigt sne på endnu flere bakker samtidigt.
Udvidelsen gør Trysil endnu mere snesikkert
Læs også: