Morzine-Avoriaz bliver endnu bedre til vinter

Morzine-Avoriaz bliver endnu bedre til vinter

I 1.000 meters højde i hjertet af skiområdet Portes du Soleil ligger den autentiske og indbydende landsby Morzine - i år bliver området endnu bedre.

Her kan du slappe af i en fredelig oase, der kombinerer sport, afslapning og festlig afterski. Vinteren igennem er et væld af aktiviteter tilgængelige for alle: alpint skiløb, sneskoture, kælkning, sjove udflugter med guider og langrend. Der er aktiviteter for enhver smag - og med kun en times kørsel fra Genève lufthavn er Morzine et oplagt valg til din næste skiferie.

Vi har tidligere besøgt området med stor succes læs vores beretning her.
Eller se videoen fra vores besøg:

Nyt opgraderet børneområde

I Morzine-Avoriaz er børneområdet, Pinguin Park, blevet opgraderet. Det kan nu nydes i en helt fantastisk version 2.0 - specielt designet til små. Det nye børneområde åbner den 17. december 2022. Her kan I se de flotte dekorative elementer, køre under buer og alt muligt andet spændende, der byder på sjov for børnene i mange timer.

Her en illustration af det nye: 

Nye billeder fra området er af gode grunde ikke klar, da det først er nu til vinter det står klart men her er en video af noget af det "gamle" børneområde: 

Vær den første på pisten med skipatruljen

Inden skiområdet åbner for alle gæster, kører skipatruljen sine runder for at sikre, at alt er sikkert og forberedt. Kunne du tænke dig et glimt bag kulisserne? Der er afgang kl. 8, og du bliver ledsaget af professionelle. Med skipatruljen kan du få de første ture på pisten og blive klogere på skipatruljens arbejde.
  • Pris: Gratis – tilmeld dig på Turistkontoret
  • Info: En gang om ugen i sæsonen. Afgang kl. 8.


Først oppe på bjerget til friserede pister - findes der noget bedre?

Skitouring i Morzine

I området har der været stor efterspørgsel på skitouring - og nu kan du komme med på en guidet tur i området. Morzine-Avoriaz byder på mange skitouring-ruter. Hvis du tager udfordringen op, kan du udforske de smukkeste tinder i området. En guide vil føre gruppen ind i skoven eller til alpine områder med stejle skråninger og uberørte bjergsider.


Området giver dig mulighed for skitouring i mange typer terræn, og guiden kan vælge de lokationer, der passer bedst til gruppen. Uanset om du er helt grøn eller en garvet ski-tourer, kan du opleve nogle mindeværdige ture, læs mere her.

>> Find udstyr til skitouring i SkiShoppen.
>> Læs mere om skiferie i Morzine-Avoriaz.

Udgivet af: Rasmus Skov

Rejsebureauer til Avoriaz
Fakta om Avoriaz
Skiområdet: 1100-2277 m.o.h.
Byen: 1800 m.o.h.

650 pister i alt
170 km blå
380 km rød
100 km sort

Lifter: 219 stk. / 225.000 pers/time

Slæbelifter: 126
Tog/baner: 4
Stolelifter: 79
Kabinelifter: 10

Mere om skiferie i Avoriaz

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen