Kitzbühel / Kirchberg bliver endnu bedre i 23/24
Fra denne vinter kan skiløbere i Kitzbühel / Kirchberg se frem til hele to nye højhastigheds-stolelifte.
Det er som om, at én ny lift ikke er nok til en nyhed for tiden - så er det godt, at de er klar til at åbne hele to nye i Kitzbühel / Kirchberg.
Fra vinteren 2023/2024 kan besøgende i området nemlig tage de to nye 6-personers-stolelelifte (Trattenbach og Gauxjoch) rundt i området.
De to nye lifte forbedrer kvaliteten af området og gør liftsystemet mere effektivt. Projektet, der forventes afsluttet i slutningen af november, koster 23 millioner euro og er banebrydende inden for bæredygtighed.
Udover de to nye stolelifte kommer der også et nyt transportbånd til børn og begyndere i området
Trattenbach (stolelift, 6-personer)
Den nye Trattenbach lift tager dig 308 højdemeter op ad bjerget. Herfra kan du begive dig ud på en grøn eller en rød piste og nyde fantastiske nedfarter på næsten 1.000 meter.
Med en effektiv forbindelse og god fart tager det mindre end fire minutter, før du står på toppen - og med en kapacitet på 2.400 personer i timen, er der minimale chancer for kø.
Trattenbach i tal:
- Dalstation: 1.508 m.o.h.
- Topstation: 1.816 m.o.h.
- Kapacitet: 2.400 personer i timen.
- Fart: 5 meter i sekundet
- Transporttid: 3 minutter, 35 sekunder
Gauxjoch (stolelift, 6-personer)
Hvis du tager den røde piste ned, når du har prøvet Trattenbach kan du nå frem til Gauxjoch liften, der kan tage dig op til 1.867 meters højde.
Efter den korte tur på 3 minutter og 35 sekunder har du mulighed for at prøve kræfter med både blå, sorte og røde pister - men du kan også nyde et godt måltid på Bärenbadalm-restauranten.
Gauxjoch i tal:
- Dalstation: 1.740 m.o.h.
- Topstation: 1.867 m.o.h.
- Kapacitet: 2.400 personer i timen.
- Fart: 6 meter i sekundet
- Transporttid: 3 minutter, 35 sekunder