Ny lift rekord i Ischgl

Ny lift rekord i Ischgl

Der sker hele tiden forbedringer i skiområdet, der nu bygger en gammel lift om til en ny 6 personers lift, Gampenbahn, der slår en slags rekord.

LIften er klar i vinteren 2018-19 og kommer til at fragte flere skiløbere hurtigere op til toppen på Palinkopf i 2848 meters højde. Den giver meget bedre komfort end den gamle lift fra 1988 og får varme i sæderne og boble-kalecher, der kan slås ned i dårligt vejr. Turen bliver et minut hurtigere og kommer til at tage 8 minutter, og samtidig bliver kapaciteten sat op fra 2200 personer i timen til 2800.

Se alt om den nye Gampenbahn i videoen herunder


Ny lift rekord

Liften slår også en ny rekord for den type lifter fra Doppelmayr, da den kommer til at transportere skiløbere over en højdeforskel på hele 924 meter. Det er den største højdeforskel Doppelmayr har lavet for den slags lift.


Derudover kommer der også en ny restaurant i dalen ved den nye moderne Gampenbahn lift i 1924 meters højde, der især vil servere casual mad som for eksempel burgers. Der bliver plads til 100 gæster.


Her den nye lift markeret på liftkortet.

Hør om byggeprojektet

Er du lidt af en lift nørd, så kan du høre mere om byggeriet i videoen herunder. 


Området Ischgl - Samnaun - Silvretta Arena har i alt 284 pistekilometer, ligger højt og er ret snesikkert, fordi de fleste pister ligger i mere end 2000 meters højde.

Læs også: 8 ting du skal opleve i Ischgl

Facts om Gampembahn liften

Bjergstation Palinkopf2848 m.o.h
Dalstation1924 m.o.h
Højdeforskel924 m.o.h
Total længde2416 m.o.h
Varighed8 minutter
Antal stolelifte122
Kapacitet pr. time2800 skiløbere


Udgivet af: Susanne Diekema

Fakta om Ischgl
Skiområdet: 1400-2872 m.o.h.
Byen: 1400 m.o.h.

66 pister i alt
14 stk.
40 stk.
12 stk.

Lifter: 44 stk. / 88.900 pers/time

Slæbelifter: 13
Stolelifter: 25
Kabinelifter: 5

Mere om skiferie i Ischgl

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen