Ny gondol til Zillertal til sæsonen 19/20
Zillertal bliver ved med at udvide og smider flere penge i deres liftsystem, som skal områderne mere sammenhængende.
Til sæsonen 2019-20 kommer der en ny gondol i Zillertal Arena. Gondolen Stoanmandl kommer til at blive opgraderet fra en 4 personers stolelift til en 10 personers gondollift og vil gå op til Isskogel.
Bygherren af denne gondol er de verdenskendte Doppelmayr, som er kendt for deres kvalitet. Gondolen bliver sendt afsted med 6 m/s. og kan sende 2800 mennesker afsted i timen. Dette gør at ventetiden i området bliver væsentligt sænket og ventetiden uden ski eller sne under fødderne bliver reduceret. Ligesom mange andre af de østrigske liftsystemer, så vil gondolen her ligeledes have varme i sædet og sikkerhed for vind og vejr.
Den nye gondol er markeret med gul her
Zillertal bliver ved med at udvide
Sidste år udvidede Zillertal Arena med en 6 personers lift op til Königsleiten, som blev godt modtaget, da transporttiden er blevet sænket og kapaciteten er blevet øget, så ventetiden er blevet en del mindre. Zillertal har dog mange flere planer med både udvidelse og opgraderinger i løbet af de næste år. I 2020 kommer der f.eks. 3 nye lifte, som vil være med til at effektivisere hele området og gøre tiden uden sne under fødderne meget kortere og derved øge skioplevelsen. Derudover har de også opgraderet i 2016 i Gerlos, hvor de fik to lifter til at køre godt op i området. Zillertal Arena melder sig altså for alvor på banen, med deres nye og næsten luksuriøse lifter skal de nok vise at de har en plads i de østrigske alper.
De tekniske detaljer:
Højde på bundstation: | 2079 m |
Højde på topstation: | 2283 m |
Højdemeter: | 203 m |
Liftlængde: | 1527 m |
Kabiner: | 51 |
Kapacitet: | 10 |
Hastighed: | 6 m/s |
Personer pr. time: | 2.800 |
Zillertal har meget at byde på, for både voksne og børnefamilier. Du kan blandt andet prøve kræfter med harakiri, som er en af de stejleste pister i Europa. Harakiri er et rituelt selvmord i gammel samurai tro, så sørg for at have kanterne slebet og vær sikker på egen færdigheder. Læs mere om hvad du skal opleve i Zillertal her.
Hvis du skulle være mere interesseret i hvad Zillertal kan tilbyde, så vil jeg anbefale denne artikel og se selv om Zillertal Arena er noget for dig/Jer - Hør mere om Zillertal fra vores besøg her.