Nu får skiliften wi-fi samt varme i sæderne

Nu får skiliften wi-fi samt varme i sæderne

Fra næste år kan skiløbere i SkiWelt Wilder Kaiser, der ligger i østrigske Brixental, både få lunet bagdelen og tjekket websider, mens de suser op i skiliften.

Online: 13/02 2015

Den ny og superhurtige lift med tipersoners kabiner afløser den nærmest legendariske bjergbane, Hartkaiserbahn, fra Ellmau og op til hjertet af SkiWelt Wilder Kaiser.

Den gamle bjergbane, der kører sin sidste tur den 6. april 2015, nåede at fragte 34 millioner mennesker op ad bjerget i sin 44-årige levetid.

Den nye kabinelift, der betegnes som en af de mest moderne i verden, vil kunne fragte det samme antal skiløbere op på den halve tid. Undervejs i liften vil skiløberne have fuld adgang til wi-fi, og der vil være varme i sæderne. Den nye lift kommer sammenlagt til at koste 172 millioner danske kroner.

SkiWelt Kaiser er det største sammenhængende skiområde i Østrig. Udover Ellmau er det byer som Hopfgarten, Westendorf, Söll , Scheffau, Brixen og Itter.

Læs om vores besøg i SkiWelt Wilder Kaiser her.

Læs om vores besøg i Hopfgarten her.



Nu får skiliften wi-fi samt varme i sæderne - Billede 2057

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen