Norges bedste skiområde for 10. gang i træk
Titlen som Norges bedste skiområde er ikke overraskende igen i 2018 gået til Hemsedal. Du får virkelig alt i det skønne skiområde nordpå.
Det er ikke kun os danskere, som er vilde med at tage mod de norske fjelde, når vinteren rammer. Norge har en række populære skiområder, men ét af dem stikker ud, når Skiguiden Næringsliv (DN) en gang om året vurderer over 50 af landets alpine skiområder.
Se sæsonåbning fra Hemsedal her:
Så det er ikke kommet som en overraskelse i år, at det SkiStar ejede Hemsedal, som for 10. gang i træk er blevet kåret som Norges bedste alpine skiområde, og det er ikke uden grund. Ifølge destinationschef og ejer af Hemsedal, Martin Letzter, har Hemsedal altid været et fremtrædende skiområde i Norge, hvor netop skiløb altid har været i fokus.
”At vinde en kåring er altid sjovt. Vi forsøger hele tiden at udvikle os, og når vi vinder for 10. år i træk, er det en fin bekræftelse på, at vi gør meget rigtigt”
siger Martin Letzter, destinationschef og ejer af Hemsedal.
Foto: Ola Matsson
I Hemsedal står du på ski blandt flotte fjelde 1450 meter over havets overflade
Hemsedal er vinder for 10. gang
I vurderingen af Hemsedal forud for 10. kåring har DN lagt vægt på, at området har gode naturlige forudsætninger samtidig med, at skianlægget ejes og drives af svenske ejere, som ved, hvordan man driver et skiområde.
Hemsedal besidder ligeledes mange af de kvaliteter, som også vi danskere kigger efter, når årets skiferie skal planlægges. Hemsedal er et område som siden 1960’erne har stilet efter at være destination for mange af vinterens sneglade turister, hvilket i dag er blevet til et stort anlæg med 20 lifter, 51 pister, børneområde og utallige indkvarteringsmuligheder. Området ligger højt og bliver i folkemunde kaldt Skandinaviens alper, da der er udsigt til bjerge i alle retninger, samt mulighed for både at stå på ski på højfjeldet samt i skovterræn lavere nede.
”Vi er et skisted for hele familien. Højeste skiløb er fra 1450 meter over havet med solide 850 faldhøjdemeter. Du kan køre på ski ned fra tre smukke toppe, der er freestyle parker, familievenlige områder og på gode dage fantastisk offpist, som er tilgængelig fra liften. Sidste år byggede vi SkiStar Lodge Hemsedal Suites, i år har vi udvidet børneområdet med ny lift og bakke. Forrige sæson fik vi til sammen 600 cm sne, det håber vi også på i år. Nu glæder vi os til vinteren”
siger Martin Letzter, destinationschef og ejer af Hemsedal.
Er du endnu ikke overbevist om, at Hemsedal er Norges bedste skiområde, så kan du lige her finde vores tips skiferie i Hemsedal, og hvorfor dette område fortjener en førsteplads.
Hemsedal er meget børnevenligt, de unge er garanteret en succes her
Glem ikke Trysil
Som nævnt er det ikke kun Hemsedal som drager skituristerne til Norge. Trysil kan også være med blandt de bedste og landede i år på andenpladsen ikke langt fra Hemsedal. I vurderingen af Trysil er der da også rosende ord at finde fra DN, som fremhæver, at Trysil er godt på vej mod at blive et skiområde i verdensklasse. Med kun et point fra førstepladsen og Hemsedal er Trysil en fantastisk skidestination.
Trysil er Norges største skiområde, som er kendt for sine velpræparerede pister, en freestyle park som antageligt skulle være Norges bedste, gode børneområder og et moderne liftsystem som gør skiferien bekvemt for hele familien. Dertil kommer det, at den norske fjeldidyl er unik og på sit højeste i Trysil.
Man kører på ski fra 3 forskellige bjergtoppe i Hemsedal, som alle byder på varieret skiløb
Har Trysil fanget din opmærksomhed, og er du en af de danskere som endnu ikke har aflagt skiområdet et besøg, så er der mere end god grund til at overveje det nu. Ikke nok med at kursen er lav frem mod vintersæsonen 18/19, så har vi også samlet 10 ting man skal opleve i Trysil, det kan du læse meget mere om lige her.
Har du endnu ikke besøgt Trysil, så kom afsted - det er fantastisk
Er du derimod en af de danskere, som mener at du kender Trysil rigtig godt i forvejen, så vil du måske blive overrasket. Vi har undersøgt sagen, og der er altid meget mere at komme efter. Det kan du læse meget mere om lige her