Minder fra Whistler, Canada
Pisten er et fristed. Himmel og jord går i et i dette hvidklædte landskab, hvor alt er dækket af det fineste hvide lag puddersne. I horisontlinjen strækker bjergene sig ind i evigheden. Her hersker naturen, vi er blot forbipasserende gæster for en sæson. Ingenting i forhold til bjergenes levetid, de har været her før vi kom, og de vil være her lang tid efter, at vi er rejst. Der er opstået en stærk forbindelse mellem os og bjerget. Vi har hver især haft mulighed for at præge dets eftermæle. Det her er lykkeland, det er vores hjem i Whistler, Canada.
Og her sidder vi nu, Cecilie fra Haderslev og Nanna fra Odense 20 år gamle, i et sommerhus ved Vesterhavet. Langt væk fra den hverdag vi nu ellers har været vant til i 4 måneder. Her har vi tid til at tænke, at tale og at mindes det, der gjorde Whistler til “Vores Whistler”. For Whistler dannede rammen, men vi tillagde selv betydningen for vores tid i Whistler.
Da vi for et år siden meldte os til med tanker, forestillinger og en smule rystende hænder, var der forskellige faktorer, der vakte vores interesse. Tænk at kunne arbejde med det, man elskede mest, at kunne give passionen for skiløb videre, samtidig med at sproglige kompetencer kunne udvikles og man blev introduceret til en helt ny kultur. En kultur, hvor man selv skulle finde sin rolle, når man skulle leve og bo der i en periode. En kultur der byggede på en befolkning, der altid stod med åbne arme og gav plads til alle. Interesserede, glade, snaksaglige og betænksomme mennesker, der fyldte hverdagen med smil og gav dig følelsen af at være velkommen. At være fastboende i et andet land lød så givende. Herved kunne man opleve så meget mere end man ellers ville have gjort på en rundrejse i landet, hvor de kendte turistmål jages i ét væk. Men her var udsigten til at gøre en by, hvor alle ellers var turister, til en by, hvor man selv kunne agere guide. Tænk at kunne sige at man har levet og boet i Canada i et halvt år.
Efter mange år på ferie på div. skisportssteder rundt i Europa, var det især et ønske om at opleve noget nyt, der var tillokkende ved Canada - opleve en ny skikultur, et nyt folkefærd og se en anden natur. For med den glæde skiløb altid havde bragt os, siden vi var helt små, var tvivlen om hvorvidt vi kastede os ud i det rigtig, ikke særlig stor. Følelsen af at brænde for det du laver, aldrig at miste interessen for skiløb, som vi så ofte har mistet interessen for andre sportsgrene eller at sidde indespærret i et klasselokale dagen lang. Det var netop en af grundene til, at vi valgte at kaste os ud i livet som skiinstruktør. - og hvornår får man ellers sådan en mulighed igen? Læs mere her: https://bit.ly/NCSKI
