Med Oslobåden på mini-skiferie
Er du helt ny på ski, kradser krisen eller kunne du bare godt tænke dig at pudse formen af inden skiferien? Så prøv en mini-skiferie! Lige for øjeblikket kan du for eksempel gøre et godt køb hos DF
Online: 10/02 2010 Er du helt ny på ski, kradser krisen eller kunne du bare godt tænke dig at pudse formen af inden skiferien? Så prøv en mini-skiferie! Lige for øjeblikket kan du for eksempel gøre et godt køb hos DFDS Seaways, der som noget nyt nu tilbyder to forskellige færdigpakkede mini-skiferier til Norge til særdeles attraktive priser. Søger du af den ene eller anden grund en kortere skirejse, så er Norge et oplagt valg. Landet med de mange dejlige fjelde ligger ikke blot tæt på Danmark, men har også glimrende skifaciliteter for hele familien – hvad enten du er til alpin, snowboard eller langrend. Med DFDS Seaways kan du komme både hurtigt, bekvemt og billigt til Norge. Således tilbyder rederiet som noget nyt to forskellige færdigpakkede mini-skiferier med Oslobåden til henholdsvis Vrådal og Tryvann/Holmenkollen. Begge tilbud henvender sig til børnefamilier, par og venner, som gerne vil et par dage på ski uden at sprænge budgettet. De er særligt oplagte som udflugt i skolernes vinterferie, som ”opvarmning” til en længere skiferie eller til nybegyndere, der skal teste af, om ski overhovedet er noget for dem. Det meste af transporttiden tilbagelægges i afslappende omgivelser om bord på Oslobåden, der dagligt sejler fra København klokken 17.00 med ankomst i Oslo klokken 9.30. Skibet byder på en lang række faciliteter, herunder restauranter, vinbar, taxfree shop, pool, jacuzzi, biograf, komfortable kahytter og meget mere. På den måde starter ferien allerede ved ombordstigningen, og passagererne kan komme udhvilede frem til Oslo, hvorfra turen går videre med bil eller bus til Vrådal eller Tryvann/Holmenkollen. DFDS Seaways’ tilbud til Vrådal Panorama Skisenter, der ligger i Telemark cirka 200 kilometers kørsel fra Oslo, koster fra 998,- kroner per person ved fire personer. Prisen inkluderer skibsrejse København-Oslo t/r med overnatning i indvendig 4-sengs kahyt og biltransport samt to nætter i lejlighed i Vrådal og liftkort til fire personer under opholdet. Det er muligt at forlænge opholdet i Vrådal med en ekstra overnatning mod betaling. Vrådal Panorama Skisenter har 15 pister, der omfatter både sorte, røde, blå og grønne nedkørsler. Der findes skiskole og -udlejning på stedet, og lifterne har åbent til helt ind i april. DFDS Seaways’ tilbud til Tryvann Vinterpark, som er beliggende en halv times kørsel fra Oslo, koster fra 798,- kroner per person ved to voksne. Denne pris gælder for et SkiMiniCruise, som inkluderer skibsrejse København-Oslo t/r med overnatning i 2-køjes indvendig kahyt samt bustransport mellem DFDS Seaways’ terminal i Oslo og Tryvann Vinterpark. Her har passagererne cirka fem timer til at afprøve stedets i alt 14 grønne, blå, røde og sorte pister, inden turen går tilbage med skibet mod Danmark klokken 17.00. SkiMiniCruiset til Tryvann kan bookes inklusiv skileje og liftkort fra 1338,- kroner per person ved to personer. Det er desuden muligt at forlænge opholdet med en overnatning inklusiv halvpension på Soria Moria Hotel eller Holmenkollen Park Hotel, som begge ligger tæt på vinterparken. Prisen er da fra 1498,- kroner per person ved to personer eksklusiv skileje og liftkort, og fra 2318,- kroner per person ved to personer inklusiv todages skileje og liftkort. Såvel tilbuddet til Vrådal som til Tryvann giver passagererne mulighed for at opgradere overnatningen om bord på Oslobåden til en udvendig kahyt eller til en af skibets nye luksuskahytter mod betaling. |