Markus Kilsgaard vinder DM foran Johnny Albertsen

Det blev den unge, der trak det længste strå, da DM alpint blev skudt i gang i dag med disciplinen Super G på Kvitfjell i Norge. På forhånd var der set frem til duellen mellem de to olympiske delta

Online: 18/03 2010

Det blev den unge, der trak det længste strå, da DM alpint blev skudt i gang i dag med disciplinen Super G på Kvitfjell i Norge. På forhånd var der set frem til duellen mellem de to olympiske deltagere, 18 årige Markus Kilsgaard og 32 årige Johnny Albertsen.

Super G er ubetinget Albertsens favorit disciplin, men alligevel måtte han i dag tage til takke med sølvmedaljen.

- Lige nu er jeg temmelig irriteret på mig selv, fortæller Johnny Albertsen. Jeg begik et par fejl, og det er der bare ikke råd til, når konkurrenten hedder Markus Kilsgaard. Det var i dag, jeg havde chancen for at forøge min beholdning af DM guldmedaljer. Men det glippede, og det kan jeg takke mig selv for.

Markus Kilsgaard er naturligvis glad for at slå Johnny Albertsens i Super G.

- Jeg havde ingen guldforventninger i Super G, lyder det fra Markus Kilsgaard. Det er jo Johnnys disciplin. Vi lavede begge et par fejl men heldigvis faldt marginalerne ud til min fordel. Og det er herligt.

Hos damerne var 16 årige Charlotte Techen Lemgart som ventet hurtigst. Charlotte går på skigymnasiet i Tärnaby (Ingemar Stenmark og Anja Pärsons hjemby). Den olympiske deltager, Yina Moe-Lange, er ikke med på Kvitfjell.


Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen