Løbs- og tekniktræning for de øvede
På Skirace Academy i Gastein kan øvede skiløbere blive trænet og udfordret i svære discipliner af instruktører med World Cup-erfaring.
Online: 22/01 2014
Mange danskere tror, at skiskole kun egner sig til nybegyndere. Det er langt fra tilfældet.
Og da slet ikke i Gasteinerdalen, hvor der nu er masser af udfordringer for de øvede skiløbere.
For her ligger Skirace Academy Gastein. Her kan øvede skiløbere få avanceret træning.
Løbstræning og freeride-kurserAkademiet tilbyder kurser i løbsteknik for alle aldersklasser – lige fra børn i ni-års-alderen til seniorer og masters.
Der undervises i disciplinteknik, styrke- og konditionstræning, ligesom der arrangeres freeride-camps.
Det kræver et vist niveau at deltage, men man behøver ikke være konkurrenceløber.
Den firedobbelte World Cup-vinder Hans Grugger står bag træningskonceptet, og den daglige undervisning varetages af højt uddannede skilærere, der både har konkurrenceerfaring og akademisk ballast.
Læs mere på www.skirace-academy.com/
|
|