Løb på langrend i dit eget land

Nu får København sin helt egen langrendsløjpe. Hvis altså bare sneen snart vil komme.

Online: 06/01 2012

På Bellahøj Mark i det nordvestlige København er der lagt an til en helt ny udendørs aktivitet: Langrendsløb.
Løjpen er fire kilometer lang og vil tage cirka en time at gennemføre. Hvis man altså vil nøjes med en runde.

Det er Københavns kommune og Københavns Skiklub, der er gået sammen og har skabt muligheden for at løbe på ski i hjemlandet.
Både ski og udstyr er indkøbt til udlejning, så alle besøgende kan få muligheden for at tage turen rundt på Bellahøj Mark.

Vi mangler kun sneen
Alt er planlagt ned i detaljen. Løjpen vil bestå af flere spor, så der ikke opstår kollisioner mellem nybegyndere og spurtere.
Desuden vil der også blive anlagt snestier til gående, så sporene ikke trædes ud. Dog vil der hver aften blive lagt friske spor, så de morgenfriske kan stå op til en frisk løjpe.

"Det er en oplagt mulighed for at kombinere frisk luft, leg og motion i de kolde vintermåneder. Så nu håber jeg, at vi snart får noget godt skivejr” siger kultur- og fritidsborgmester i København, Pia Allerslev (V).
Sne er skiløbets uundværlige forudsætning, som vi nu alle krydser fingre for kommer til Danmark snarligt.

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen