Tignes/Val d'Isère: To nye lifte klar til skisæsonen 2024/2025

Tignes/Val d'Isère: To nye lifte klar til skisæsonen 2024/2025

I Tignes/Val d'Isère bliver to lifte fra 80'erne udskiftet, hvilket øger kapaciteten markant frem mod den kommende vinter.

Fra decemer 2024 kan gæster i Tignes/Val d'Isère se frem til to nye og forbedrede lifte, der vil optimere både komfort og kapacitet i området.

#1 Marais (Stolelift, 6 personer)

Le Marais-liften førte fra 1980 til 2020 skiløbere op til Aiguille Percée. Og nu bliver det igen muligt med den nye 6-personers højhastighedslift.

Den nye lift er ikke kun mere energieffektiv, men øger og kapaciteten fra 833 til 2.000 personer i timen.

Den markante øgning sker i høj grad på grund af transporttiden, der går fra 18 til 7 minutter.

Detaljer om Marais-liften

  • Dalstation: 2.168 m.o.h.
  • Topstation: 2.723 m.o.h.
  • Højdeforskel: 555 m
  • Kapacitet: 2.020 personer i timen
  • Fart: 5,5 meter i sekundet
  • Transporttid: ca. 6 min. 50 sek.

#2 Vallon de l'Iseran (Gondol, 10 personer)

Vallon de l'Iseran-liften, der blev indviet i 1983, udskiftes nu med en moderne 10-personers gondol.

Med en investering på 18 millioner euro vil den nye gondol øge kapaciteten med 85% - og på blot seks minutter og 30 sekunder kan du blive transporteret op til 2.792 m.o.h. 

Detaljer om Vallon de l'Iseran-liften

  • Dalstation: 2.325 m.o.h.
  • Topstation: 2.792 m.o.h.
  • Højdeforskel: 467 m
  • Kapacitet: 3.000 personer i timen
  • Fart: 7 meter i sekundet
  • Transporttid: ca. 6 min. 30 sek.

De nye lifte åbner i december 2024 – lige i tide til skisæsonen.

Læs mere om Tignes
Læs mere om Val d'Isére

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen