Les Deux Alpes og Alpe D’huez kobles "snart" sammen

Les Deux Alpes og Alpe D’huez kobles "snart" sammen

Sammenkoblingen mellem disse områder har længe været på tegnebrættet og i 2018 blev de første spadestik taget til at realisere dette projekt.

Nu er vi kommet endnu et skridt tættere på, da begge områder kommer med nye lifte, som skulle gøre transporttiden og adgang til liften nemmere. 


Se video over sammenkoblingen her:



Forbindelsen mellem Les Deux Alpes og Alpe D’Huez tager 18 min

Les Deux Alpes udvider med nye lifte


I Les Deux Alpes er de begyndt at lære af østrigerne og har fundet ud af, at folk gerne vil have ordentlige og moderne lifter når de er på ski. De bygger derfor en ny lift i Chalance bowlen, som giver adgang til gletscheren fra La Fee. Derudover bliver den gamle fire mands Crêtes stolelift opdateret til en 8 personers stolelift, som vil have en noget højere hastighed end den gamle.

Mange gæster fra Les Deux Alpes, vil kunne nikke genkendende til denne prop, som ofte opstår i de travle uger omring Crëtes liften. Dette skulle nu være blevet noget afhjulpet, med indvielsen af den nye lift i 2019. Den gamle Crêtes lift får dog nyt liv, og vil blive flyttet til Le Thuit, for at erstatte de langsomme lifter, der befinder sig der og vil hjælpe til med at give en hurtigere tilbagekomst fra La Fee.

Den sidste opdatering de forventer at lave, vil være Super Venosc liften, som bliver erstattet af en kortere og hurtigere lift, hvor de genbruger Toura liften. Det bliver en kæmpe omvæltning for Les Deux Alpes og selv garvede skiløbere i området, vil kunne opleve helt nye måder at stå på ski i området, hvor flaskehalse vil blive stærkt reduceret. 



Det er endnu ikke besluttet hvor den nye lift op til gletcheren skal ligge


Disse opdateringer vil være med til at gøre klar til den forventet åbning af gondolen fra Alpe D’Huez til Les Deux Alpes i 2022-2023 sæsonen. Vi venter spændt på at se, hvad der vil ske med verdens 2. største sammenhængende skiområde, kun overgået af de tre dale i Val Thorens. 

Les Deux Alpes har haft pengepungen fremme


Som vi tidligere har beskrevet i artiklen: “Snart bliver dette Frankrigs 2. største skiområde”, så bliver der virkelig investeret i disse to skiområder frem til 2023. Les Deux Alpes har alene planlagt forbedringer for ialt €500 mio! Det enorme beløb kommer forhåbentlig til at kunne mærkes efter 2023, hvor vi kan håbe at det hele bliver så vel sammenhængende, at flaskehalse og andre snævre steder er næsten forsvundet.

Det forventes derudover fra næste sæson at Jandri Express 1 er udskiftet og sæsonen efter Jandri Express 2. Dette vil medfører et imponerende opgradering i kapaciteten fra 1800 personer i timen til hele 4000 (!) personer i timen. 


Vi har besøgt begge steder flere gange og de nye lifte, vil uden tvivl skabe enorm værdi for områderne

18 minutter fra Alpe D’Huez til Les Deux Alpes


Forbindelsen mellem de to områder bliver mellem byerne Auris (Alpe d’Huez) og Mon de Lans (Les Deux Alpes), en tur der – efter planen – vil tage cirka 18 minutter. En meget overkommelig transporttid med tanke på hvor mange ekstra pistekilometer – og muligheder – den nye forbindelse kommer til at give. Pt. skal de 2 områder forbindes i 2022. Fundamentet til liften skal bestå af 18 enorme pyloner og selve banen skal være uden nogle stop. En helt fantastisk forbindelse.

Alpe D’Huez gør klar til ny lift


Alpe D’Huez er ligeledes gået i gang med at opgradere deres liftsystemer og nogle lifte er allerede blevet udskiftet, mens andre er undervejs. Til denne sæson vil den 35 år gamle 20 personers gondollift Télévillage blive udskiftet med en 10 personers gondol lift, som vil øge kapaciteten fra 436 personer i timen til hele 2400 personer i timen. Altså næsten 2000 flere i timen. Disse to destinationer er gået all-in på at få forbedret deres liftsystemer og derved blive mere attraktivt for alle. 



Det er nogle gamle gondoler og lifte som svæver rundt i Alpe d'Huez, men det bliver snart lavet om 

Desuden har de allerede opgraderet nogle lifte, som allerede kører, og vil gøre livet endnu nemmere for skiglade turister. De har bl.a. allerede erstattet 2- og 4-personers stoleliftene Eclose og Bergers, med en 10-personers gondol lift - Huez Express. 


Læs mere om det store projekt her
Og endnu mere her

Udgivet af: Patrick Berndt Pedersen

Rejsebureauer til Alpe d´Huez
Fakta om Alpe d´Huez
Skiområdet: 1250-3330 m.o.h.
Byen: 1860 m.o.h.

222 pister i alt
56 km grøn
46 km blå
67 km rød
53 km sort

Lifter: 81 stk. / 90.000 pers/time

Slæbelifter: 44
Tog/baner: 5
Stolelifter: 23
Kabinelifter: 9

Mere om skiferie i Alpe d´Huez

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen