Kvitfjell kåret til Norges bedste anlæg for alpinister

Kvitfjell kåret til Norges bedste anlæg for alpinister

Skisport.dk’s udsendte besøgte i weekenden Norske Kvitfjell, anlægget som i 2. weekend af marts igen ligger sne til WorldCup løbernes besøg.

Online: 09/02 2011

Skisport.dk’s udsendte besøgte i weekenden Norske Kvitfjell, anlægget som i 2. weekend af marts igen ligger sne til WorldCup løbernes besøg. En tradition gennem flere år og en understregning af at Kvitfjell har noget ganske særligt at byde på - også til eliten.

Kvitfjell har siden OL i 1994 næsten årligt lagt sne til en afdeling af World Cuppen i Super G og styrtløb. Det er ikke uden grund anlæggets sorte pister byder på hældning på op til 64 %, og nævnes af flere løbere til at være blandt de tre bedste steder i Europa til disse konkurrencer.

Men ikke bare eliten elsker Kvitfjell. Lørdag kårede den landsdækkende avis VG i Norge Kvitfjell som den bedste destination i Norge for Alpinister.

Det var stolte Kvitfjell-ansatte der lørdag åbnede avisen for kåringen er netop et udtryk for det store arbejde der ydes af de ansatte i anlægget med præparering af pister, opsætning af sikkerhedsnet, liftudbygninger mm.

Anlægget er siden 1994 udbygget flere gange med nye lifter og der er fortsat store udviklingsplaner for de kommende år.

Kvitfjell er for mange ensbetydende med WorldCup-pisten, men mange glemmer at se på de særdeles gode forhold for børnefamilier. Der er blandt andet Alpinlejligheder midt på bakken med kort afstand til lifter, skileje og varmestue, så du kan få det maksimale ud af ferien lige fra morgenstunden og nemt at svinge ind midt på dagen, hvis benene skal have en kort pause.

Kvitfjell byder på mange grønne og blå piste til børnene og de knap så øvede. 25 km familievenligt terræn kan familien boltre sig på, hvor alle kan få den gode oplevelse, på den måde er Kvitfjell et godt sted til alle, både børnefamilier og til dem der forsat er lidt usikre på ski.

Præpareringen i Kvitfjell er i top – hvilket betyder lækkert skiløb det meste af dagen.

Derudover er der kort afstand til det hele, hvor blandt andet skibutikken skal fremhæves og hvor fagligheden er høj.

Skisport.dk’s udsendte kan berette om masser af plads på pisterne og absolut ingen liftkø hverken i hverdagene eller lørdag - så der er masser af skiløb for pengene.

Prisen for rejser afhænger af uge og antal personer.

Priseksempel: 8 personer der deler en 8-10 personers hytte kan få en tur fra søndag til fredag med bolig og overfart med Stena Line for 870,- kroner pr. person. (Priser indhentet hos Stena Line og gælder for rejser i marts)

Vil du opleve Kvitfjell er anlægget åbent helt frem til den 25. april.




Kvitfjell kåret til Norges bedste anlæg for alpinister - Billede 726
Kvitfjell kåret til Norges bedste anlæg for alpinister - Billede 727

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen