Klar til det vilde påskeræs

Klar til det vilde påskeræs

I Hemsedal i Norge er sæsonen langt fra slut. Faktisk gør de sig klar til årets vildeste løb i påsken.

Online: 11/03 2014

Der er meget få ting, der slår påske i sneen. Og så kan tiden i sneen ligeså godt bruges på et vildt løb.

Og et af påskens store trækplastre i Hemsedal er det spektakulære løb, Ralley to the Valley.

I fjor var der samlet hele 8 000 tilskuere for at se på de tilsammen 350 deltagere, som kæmper om at komme hurtigst ned af fjeldet. Reglerne er simple: Førstemanden vinder præmien.

10 000 kroner i præmie

Alle over 15 år kan kan være med i løbet. Man vælger selv om man vil køre på ski, snowboard eller noget helt andet. Der kåres en vinder i klassen for ski og en i klassen for snowboard, som hver får 10.000 norske kroner. Alle der deltager har desuden muligheden for at vinde samme beløb i en tilfældig lodtrækning efter løbet.

Efter lifterne er lukket for dagen, går startskuddet. Deltagerne skal så løbe100 meter op til skiscenterets højeste punkt, 1450 meter over havet for at finde sine egne ski eller snowboard. Derefter er det bare at kaste sig ud på løjpen og så ellers komme ned så hurtigt som muligt.



Klar til det vilde påskeræs - Billede 1688

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen