Julefrokost på ski - 5 gode grunde til at holde julefrokosten på pisterne

Julefrokost på ski - 5 gode grunde til at holde julefrokosten på pisterne

Der er mange gode grunde til at holde julefrokost i sneen, blandt andet, at en traditionel jul og sne hænger ubetinget sammen. Det sammen gør nisser og jul – og ja – skiløbere og sne.

Holder du en julefrokost med hele familien? Kollegaerne? Vennerne? Eller logen?

Ligegyldigt hvordan din gruppe er sammensat, kan en julefrokost på ski være et hit! Hvis nogen derude endnu ikke skulle være overbevist, så lad mig afdække 5 af de mange fordele ved at flytte julefrokosten ned til Alperne. 

  1. Få formen pudset af inden skisæsonen
  2. Styrk sammenholdet i gruppen
  3. Fantastiske minder
  4. Få pisterne for jer selv
  5. Det er billigere, end du tror

1: Få pudset formen af

Det er nok ikke lige det her argument, du skal præsentere for chefen, som det allerførste - men det er stadig vigtigt.

Du får varmet op under skiene, før sæsonen for alvor går i gang.

Når vinteren står for døren, tripper jeg altid efter endelig at komme afsted, men ofte er jeg ikke helt skarp de første par dage - kender du det? Bank rusten af - så er du klar til den rigtige skisæson.

Et par dage i sneen vil være med til at slukke for de værste abstinenser, uden at du blive fuldstændigt mast i lår og fødder.


Det er en fordel, at have klikket i bindingerne et par gange, inden man skal på den "rigtige skiferie"

2: Julefrokost på ski skaber sammenhold

Her er et argument, du kan præsentere for chefen - I er for alvor sammen og lærer hinanden at kende på et helt andet niveau. Det gælder naturligvis både for kollegaer og familie.

Det er én ting at nyde nogle flasker vin og spise noget god mad i hinandens selskab for derefter at skilles, når natten er ved vejs ende.

At stå op om morgenen og mødes over en kop kaffe, grine af gårsdagens udskejelser og endelig trække i skitøjet for at kurere tømmermændene i den friske bjergluft med ski under fødderne og i gode venners lag – se dét er guld værd!


I forhold til en klassisk julefrokost får man brugt flere timer sammen.

3: En unik julefrokost med fantastiske minder

Det er på alle måder en anderledes måde at holde jule-ritualet. Maden er stort set den samme, som den du ville indtage i Danmark, men destinationen er langt mere blæret. En julefrokost på ski vil komme til at gå ned i historien som en uforglemmelig en af slagsen.

Maden behøver ikke bestå af Wienerschnitzel og apfelstrudel. Flere danske hoteller laver juleinspireret mad. 

4: Få pisterne for jer selv i december

Én af de helt store fordele ved at holde en julefrokost i sneen er, at I har pisterne for jer selv. På den måde kan du pudse formen af på de tomme pister, inden du skal vise dig frem i højsæsonen. 

julefrokost skiferie

                                                   Få pisterne for jer selv, hvis I tager afsted i december.

5: Det er billigere, end du (din chef) tror

De tidlige ture i sneen er ofte nogle af de billigste - især, hvis de bookes i god tid. Hos flere rejsebureauer har I mulighed for at tilvælge all-inclusive, og prisen inkluderer ofte guideservice, liftkort og transfer. 

Er chefen overtalt nu? Jeg vidste det - der skulle bare nogle besparelser på bordet. Hvis I vil holde julefrokost i Alperne, kan I finde skarpe priser og fantastiske ture hos både Nortlander, Danski og Skirejser.dk

Find skituren her

Mangler du inspiration? Vi har overblikket til dig. Tjek de mange muligheder herunder:

Julefrokost i sneen


Udgivet af: Tamar Barbara Andersen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen